Arrangementer

Arrangementer på Arkivet:
Tidligere Arrangementer på Arkivet:

Torsdag den 18. april 2024
Ordinær generalforsamlingen
i Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistorie i Caféen, Folkehuset Solbjerg

Vil du gerne se referatet kan det gøres her.  https://egnsarkivetsolbjerg.dk/generalforsamling-2024/ eller klik på fanebladet: Støttefreningen – Generalforsamling – Generalforsamling 2024

  Efter pausen holdt Jimmy Pedersen, tidligere  leder af børnehaver og Ungdomsskolen i Solbjerg, foredrag.

Ordinær generalforsamling 2023 i: Støtteforeningen for Solbjerg og
Omegns Lokalhistoriske Arkiv 

                              Onsdag den 27. april 2023 kl. 19.30

Se referatet fra generalforsamlingen her:

Efter generalforsamlingen holdt tidligere borgmester fra Odder – Uffe Jensen –  foredrag. Uffe Jensen er gammel ”Solbjergdreng”.

KOM til revy!

Vi viser Solbjerg revyen fra 1994
”Solbjerg Zapper”.

Torsdag den 9. februar 2023 kl. 19.00
Café Solbjerg i Folkehuset
Kun 50,- kr. for at få rørt lattermusklerne og
desuden får du kaffe/te og kage.

Ordinær generalforsamling 2022 i: Støtteforeningen for Solbjerg og
Omegns Lokalhistoriske Arkiv 

                              Onsdag den 20. april 2022 kl. 19.30

Solbjerg Arkivs Støtteforening har valg ny bestyrelse på den årlige generalforsamling. Har du lyst til at se den nye sammensætning, kan det gøres på:   Efter generalforsamlingen holdt Hüseyin Arac et fornøjeligt foredrag om at være gæstearbejder og arbejde på Jernstøberiet Dania, ”Stålvaren” i Solbjerg, som tolk og politiker. Har du lyst til at læse referatet fra generalforsamlingen kan det gøres her.

Reception i forbindelse med udgivelsen af “Solbjergbogen 5”

Egnsarkivets Støtteforening udgav “Solbjergbogen 5” d. 12 aug. 2021.
Bogen kan nu købes på Arkivet og i Superbrugsen i Solbjerg for 125,- kr.

Arkivleder Lis Hauerslev fortalte om bogens tilblivelse.

Ordinær generalforsamling 2021 i: Støtteforeningen for Solbjerg og
Omegns Lokalhistoriske Arkiv 

                               Torsdag den 12. august 2021 kl. 19.30 

Dagsorden ifølge vedtægterne.

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning fra formanden
  3. Beretning fra arkivet
  4. Forelæggelse af revideret regnskaber
  5. Forslag fra bestyrelsen:
    1. Vedtægtsændring (stemmelighed i bestyrelsen)
    2. kontingentforhøjelse på kr. 20,00 f.s.v. angår familier, enlige uændret.
  6. Valg til bestyrelsen

På valg er:
Jytte Kristensen ————— modtager  genvalg
Jørgen Aaboe Christensen – modtager  genvalg
Lis Hauerslev – ————–     modtager genvalg
Derudover vælges to nye medlemmer 

  1. Valg af 2 suppleant:
    På valg er: Linda Svendgaard      modtager genvalg
    Harriet Rasmussen    modtager genvalg                  
  1. Valg af revisorer
    På valg er: Lisbeth Balskilde og Pia Samsing. Begge er villige til genvalg
  1. Evt.

Ønsker du at se referatet fra generalforsamlingen kan det gøres her: https://egnsarkivetsolbjerg.dk/generalforsamling-2021/

Generalforsamling i Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv.

Torsdag den 11. april 2019

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Støtteforeningen, stedet er i folkebibliotekets lokaler (Kærgårdsvej 4, i skolens kælderetage). Dagsorden er ifølge vedtægterne og den kan ses på arkivets hjemmeside www.egnsarkivetsolbjerg.dk under punktet Støtteforeningen.

På valg til bestyrelsen er i år Jytte Kristensen, Jørgen Aaboe Christensen, Edith Stoltenborg og Lis Hauerslev. Suppleanter Linda Svendgaard og Harriet Rasmussen samt revisor Lisbeth Balskilde og Pia Samsing er også på valg, da de kun vælges for 1 år ad gangen ifølge vedtægterne.

Der serveres kaffe og kage.
Efter generalforsamlingen er det muligt at betale kontingentet for 2019. For familier er det 8o,- kr., og for enkeltpersoner er det 50,- kr.

Efter generalforsamlingen vil Hans Andersen, Odder, der er købmandssøn fra Ballen bl.a.  fortælle om sin opvækst på Ballen i 1940’erne.

Videoaften med en Solbjerg Revy

Torsdag den 28. februar kl. 19.00 viser arkivets støtteforening, den sidste af de opførte Solbjerg Revyer som er fra år 2000 og hedder ”Hallo – er der nogen?” Det foregår i den ny renoverede Café hvor alle er velkommen. Aktørerne i denne revy er Rigmor T. Høisgaard, Vibeke von Lindstow, Lone Graversen, Bettina Andresen, Carsten Pedersen, Torben Morsing, Preben Christensen, Mette Dalgaard, Karin Mikkelsen og på sidelinjen Jacob B. Sørensen, Gitte Solbjerg og Inga Pedersen.
Prisen er 30 kr., og der er kaffe og kage.
Tilmelding til Lisbeth Andersen på tlf. 29455419 eller mail:

56 betalende personer mødte op denne aften.

Videoaften 28. februar 2019

Torsdag den 28. februar kl. 19.00 visete arkivets støtteforening, den sidste af de opførte Solbjerg Revyer som er fra år 2000 og hedder ”Hallo – er der nogen?” Det foregik i den ny renoverede Café. Aktørerne i denne revy er Rigmor T. Høisgaard, Vibeke von Lindstow, Lone Graversen, Bettina Andresen, Carsten Pedersen, Torben Morsing, Preben Christensen, Mette Dalgaard, Karin Mikkelsen og på sidelinjen Jacob B. Sørensen, Gitte Solbjerg og Inga Pedersen.
56 betalende personer mødte op denne aften.

Videoaften er aflyst.

Vi må desværre aflyse videoaftenen, som annonceret i Solbjerg NU den 1. november 2018.

Vi kan godt være i Lokalcentrets Cafe, men kan ikke få et lydanlæg, der kan bruges på grund af ombygningen, så det bliver værd at se videoen.

Det bliver nok i februar måned, at vi opsætter en ny videoaften.

Videoaften torsdag d. 1. november kl. 19.00

Arkivets støtteforening viser igen i dette efterår en af de gamle Solbjerg-Revyer. Det bliver ”Hallo – er her nogen?” fra år 2000. Det foregår på Cafeen, der er under ombygning, og i skrivende stund ved vi ikke, om den er klar til vores visning af Revyen.
Hvorfor dem, der har tilmeldt sig, kan holde sig orienteret på vores hjemmeside, eller kontakte: Lisbeth på tlf. 29 45 54 19.

Prisen er 30 kr., og der er kaffe og kage.
Tilmelding til Lisbeth Andersen tlf. 29 45 54 19
eller mail:

Minder og markedsdag den 25. aug. 2018

Markedsdagen d. 25. august trak mange gæster. Arkivets stand tiltrak igen i år en del besøgende, der fordybede sig i ”smagsprøver” fra arkivet i form af scrapbøger, Udstillingen om Solbjerg Midtpunkt (ved Fritidscentret) var lånt fra Arkivet til Caféen denne dag. Der var også et PowerPoint show, der kørte med billeder af resten at Solbjerg Hovedgade. Der var flere, der fik sig en snak med personale fra arkivet – og med hinanden om de udstillede billeder.

Generalforsamlingen i støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv den
19. april 2018

Dagsorden iflg. Vedtægterne

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning fra formanden
  3. Beretning fra arkivet
  4.  Forelæggelse af reviderede regnskaber
  5. Valg til bestyrelsen (På valg er Peer Høisgaard og Lisbeth Andersen, som modtager genvalg).
  6. Valg af 2 suppleanter (På valg er Gunnar Hauerslev modtager ikke genvalg og Harriet Rasmussen modtager genvalg).
  7. Valg af revisorer: På valg er Lisbeth Andersen modtager genvalg og Sven Arne Magnusson modtager ikke genvalg.
  8. Eventuelt.

Lisbeth Andersen bød velkommen til 30 medlemmer og gav en orientering om aftenens forløb.

  1. Valg af dirigent: Gunnar Hauerslev blev valgt. Formaliteterne til generalforsamlingen fundet ok.
  2. Beretning: Formand Lisbeth Andersen: 26.08.2017 har støtteforeningen i samarbejde med lokalarkivet deltaget i Markedsdagen på Lokalcentret. Udstillingen blev godt besøgt og mange fordybede sig i de udlagte Scrapbøger, billeder og gamle dokumenter. 2.11.2017 var der videoaften, hvor Solbjerg revyen 1996 ”Humørspalten 3” blev vist på lokalcentret. En morsom aften med god tilslutning. 15.03.2018 blev der fortalt om Solbjerg Hovedgade før og nu. Der var  65 personer, og der kommet tilbagemeldinger om en rigtig god aften.

Støtteforeningens bestyrelse: Edith Stoltenborg, Jytte Kristensen som er referent og frivillig i lokalarkivet., Lis Hauerslev, Jørgen Christensen som er kasserer, Peer Høisgaard, Peter Clausen og Lisbeth Andersen. 31.12.2016 var der 193 medlemmer fordelt på 122 adresser. 31.12.2017 er der 207 medlemmer fordelt på 127 adresser. Fem adresser er udmeldt p.g.a. dødsfald. Efter kaffepausen vil Harriet fortælle om familien Karnov. Arkivets hæfte i år er historien om Karnovs familie og lovsamling.

  1. Beretning fra arkivet: Arkivleder Lis Hauerslev fortalte om året gang. Desværre døde Flemming Sandberg i 2017. Ære være hans minde. Harriet Rasmussen har lavet et omfattende arbejde med at indsamle materiale og skrive årets udgivelse om Karnovs familie og hans lovsamling. Lene Septrup skriver vores klummer i Solbjerg Nu og registrerer modtagne dokumenter. Karen Larsen tager sig af henvendelser vedr. slægtsforskning. Jørgen Christensen klarer EDB og ajourfører hjemmesiden og har været på kursus i Facebook.

Jytte Kristensen registrerer indleverede billeder. Linda Svendgaard holder styr på avisudklippene. Lis Hauerslev er ansvarlig for det administrative (økonomien og kursustilmelding) og sikringen af samlingen. Sammenlagt har forskellige været på kursus i 9 dage. I 2017 modtog arkivet 26 afleveringer og har besvaret 38 henvendelser. Der er et godt samarbejde med bibliotekar Maja Bjerre. Lis takker alle medarbejdere på arkivet og ønsker flere frivillige. En deltager foreslog at synliggøre billeder af huse i en mappe.

  1. Forelæggelse af reviderede regnskaber: Jørgen Christensen fremlagde regnskab for Støtteforeningen. For 2017 var der et underskud på 3.929, 38 kr. Egenkapital utimo 2017 er 13.461,85 kr. Lis Hauerslev fremlagde regnskabet for Arkivet. Begge regnskaber blev godkendt.
  2. Valg til bestyrelsen: Peer Høisgaard og Lisbeth Andersen blev genvalgt.
  3. Valg af 2 suppleanter: Harriet Rasmussen blev genvalgt og Linda Svendgaard blev valgt.
  4. Valg af revisorer: Lisbeth Andersen blev genvalgt og Pia Samsing blev valgt.

Eventuelt: Under kaffen modtager Jørgen Christensen kontingent.

Efter kaffen holdt Harriet oplæg om Karnovs familie og hans lovsamling

Harriet fortalte på en spændende og oplysende måde om Karnovs familie, og hvordan hun blev mere og mere engageret i at udforske den. Søren Magnus Karnov blev født 18 august 1882 på Tvenstrupvej 2 i Pederstrup. Karnov blev cand. jur. i 1910.

Fra 1920 til 1930 var Karnov overretssagfører i Sønderborg, hvor han fik ideen til at skrive en lovsamling ved at læse en lovbog fra Tyskland. Harriet har brugt halvandet år til at finde materiale om Karnovs familie og skrive et opsigtsvækkende hæfte om Karnovs familie og lovsamling. Harriet takkede Gunnar Hauerslev og Jørgen Christensen for deres værdifulde hjælp.

Ref. Peter Clausen

Torsdag d.15.marts 2018 kl.19.00 i Caféen på Lokalcentret
Livet langs Solbjerg Hovedgade.

”Historien om Solbjerg Hovedgade” – en aften, hvor vi viser billeder på Power Point og fortæller om huse og erhverv m.m. på Solbjerg Hovedgade, og hvor man kan supplere med historier. Harriet, Svend Alrø, Mona Alrø, Anne Marie Vinther, Ester Jensen har boet i byen i rigtig mange år – og kan alle fortælle om livet i byen gennem tiderne. Der optages video på aftenen. Vi håber også at andre folk, der har boet i byen i mange år vil komme og bidrage med historier og anekdoter og de forskellige bygninger.
Vi skal se billeder og høre historier om huse og mennesker, der har præget byens hovedgade. Der vil være noget at hente både for dem, der har minder derfra og for dem, der vil vide mere om den by de bor i.

Udstillingen “Solbjerg Midtpunkt” med plancher bl.a. for Solbjerg Kro, Solbjerg Stålvarerfabrik og bygningerne og forretningerne  omkring Ormestenen og Rødbøgen, hvorfra byens udvikling begyndte, var udstillet i forhallen til Lokalcentret.

Der mødet 67 Solbjerg-borgere op.

Minder og markedsdag

Markedsdagen d.26.august trak mange gæster i det gode vejr, og også arkivets stand tiltrak igen i år en del besøgende, der fordybede sig i ”smagsprøver” fra arkivet i form af scrapbøger og gamle dokumenter og billeder, der var udstillet, og fik mangen en snak med personale fra arkivet – og med hinanden. Og hæfterne og Solbjergbøgerne kan stadig købes på arkivet i åbningstiden tirsdag kl.15-17.

Videoaften: 2.november 2017

Succesen sidste år med at vise en af de gamle Solbjergrevyer følges nu op af en ny videoaften d.2.november kl.19.30, hvor støtteforeningen sammen med arkivet viser Solbjergrevyen fra 1996: ”Humørspalten 3 – 15 års jubilæum”. Det foregår i Lokalcentret. Tilmelding til Lisbeth Andersen tlf.86927780 eller mail:

54 personer morede sig på denne aften.

Giv det videre – Historier om Danmark – 2017

2017 står i historiens tegn over hele landet. Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og Danmarks Radio samarbejder under overskriften Historier om Danmark om at sætte fokus på danskernes historie. Danmarks Radio sender i løbet året en række udsendelser om Danmarks historie med Lars Mikkelsen som værten, der leder seerne gennem 11 nyproducerede afsnit om Danmarks historie fra oldtiden til vor tid. En række museer har fået bevilling til at lave en stribe projekter, og mange skoler vil også tage del.

Arkiverne er naturligvis også involveret, og de koncentrerer sig om at indsamle erindringer, og her kan du også være med! Grundideen er en hjemmeside www.givdetvidere.dk, hvor alle og enhver kan uploade sine erindringer, så de kan gives videre til eftertiden. Man kan gå ind på forskellige emner og få en skabelon om ønsket, og der kan vælges mellem Fritekst, Interview, Min mor, Skolegang, Ferie, Før og nu og Video. Man kan også vælge at blive interviewet, evt. af arkivmedarbejdere.

Hjemmesiden er oppe hele 2017, og mens den er aktiv, er erindringerne offentligt tilgængelige. Når året er overstået, og hjemmesiden lukkes, skal erindringerne selvfølgelig ikke slettes. Målet er, at de skal indgå i de arkiver, hvor det erindrede hører til. Derfor skal de, der indsender erindringer, vælge et arkiv, de vil aflevere til, i jeres tilfælde selvfølgelig Solbjerg.

Hele projektet er inspireret af Aarhus som kulturhovedstad 2017, som med Stadsarkivet som primus motor har søsat erindringswebsitet: www.2017aarhusianere.dk (gentænk dit liv med 2017 aarhusianere), hvor man allerede kan se mange beretninger og søge inspiration.

Vi følger op på projektet i løbet af året og håber rigtig mange i vores lokalområde vil bidrage!

Generalforsamlingen i Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv

torsdag den 27. april 2017

Dagsorden iflg. vedtægterne

 

  • Valg af dirigent
  • Beretning fra formanden
  • Beretning fra arkivet
  • Forelæggelse af revideret regnskaber
  • Valg til bestyrelsen Edith Stoltenborg – villig til genvalg, Lis Hauerslev – villig til genvalg
  • Hanne Hedegård
  • Jørgen Christensen – villig til genvalg
  • På valg er:
  • Valg af 2 suppleant
  • På valg er: Gunnar Hauerslev og Harriet Rasmussen. Begge er villige til genvalg.
  • Valg af revisorer
  • På valg er: Lisbeth Balskilde og Svend Arne Magnusson. Begge er villige til genvalg.
  • Eventuelt.

 

Lis Hauerslev bød velkommen til 26 medlemmer og gav en kort orientering om aftenens forløb.

  1. Valg af dirigent     Gunnar Hauerslev foreslået . Formaliteterne til generalforsamlingen fundet ok.
  • Beretning v/formand  Lis Hauerslev  sagde farvel til 3 bestyrelsesmedlemmer og  goddag til 2 nye. Bestyrelsen har bestået af 6 medlemmer i det forgangne år, hvoraf der de sidste fire år har været 7 medlemmer. Foreningen talte pr. 31.12. 16. – 183 medlemmer fordelt på 115 adresser. Tilbagegang på 6 medlemmer, 3 nye er kommet til 8 udmeldt og 1 person er afgået ved døden. Som æresmedlem er der Åge Domino, Harriet Rasmussen og Minna Sørensen. Vi deltog i markedsdagen på Lokalcentret. Turen til Håndværkermuseet i Randes, som var planlagt i september blev aflyst, grundet for få tilmeldinger. Julefrokosten 2016, var lidt ekstra vedr. maden, grundet arkivets jubilæum, det skulle fejres. Menuen bestod af tre retter mad, hvor der ellers bliver serveret smørrebrød. Julefrokosten blev holdt på Fritidscentret. Videoaften i Lokalcentrets cafe med gammel Solbjerg Revy fra 1991, som hed PLAKATTEN. Der deltog 35 personer og det må gerne gentages med andre gamle Solbjerg Revyer. Årets hæfte har to historier nemlig arkivet gennem 50 år og Solbjerg Haven. Lene Sepstrup og Karen Larsen har skrevet Solbjerg Haven og Lis Hauerslev har skrevet om arkivet. Jørgen Christensen og Gunnar Hauerslev har stået for redigeringen og trykning af hæftet. Hvor skal sensommer turen gå hen? Spørgsmålet blev givet til medlemmerne og et forslag var- en tur til Fruering-Vitved og se de sammenbyggede gårde. En TAK til medarbejderne for deres indsats, hvor der har været rigelig med opgaver. Der kan sagtens bruges flere hænder i arkivet, hvis nogen kunne have lyst. Der blev opfordret til brug af arkivet og hvis nogen ligger inde med gamle billeder modtager vi gerne.
  • Beretning fra arkivet v/ Lene Sepstrup, som gav en fin beskrivelse af arbejdet i arkivet. Der sker positive ting, der lykkedes og giver arbejdet glæde. Der er mange tilfredse kunder i butikken. Arkivets arbejde kan være ret kompliceret og kræver tålmodighed. Der er stor hjælp ved IT- manden Jørgen Christensen. Tak for det. Populær er vores hjemmeside, for antallet af besøgende er steget fra sidste år fra 3112 til 9432. Dokumenter på nettet er ikke så interessante for bruger, her kan kun ses de findes på arkivet. Dokumenternes ordlyd, er nemlig ikke tilgængelig på nettet. Der skrives klumme til Solbjerg Nu. Der har været ophængt gamle Solbjerg gårde i cafeen på Lokalcentret og det var en stor succes. Der har været medarbejdermøde på Dok1, hvor stadsarkivet nu har lokaler, samme bygning som hovedbiblioteket. Arkivudvalget stod for mødet og fordeler tilskud. De arkiver der udviser mest initiativ får flest penge, en gulerod. Selvfølgelig skal man vise eksistensberettigelse for at bevare fortiden for eftertiden. TAK til alle hele vejen rundt – også til Støtteforeningen.

 

    • Forelæggelse af regnskab Jørgen Christensen fremlagde regnskab for Støtteforeningen, grundet jubilæum er underskud kr. 4.056. Bemærkning fra revisorerne, regnskab godkendt og revideret. Regnskabet er ¾ årlig, men fremover vil regnskabsåret gå fra januar til januar. Regnskab fra arkiv blev fremlagt af Lis Hauerslev, ligeledes revideret og godkendt. 
      • Valg til bestyrelsen – På valg var Edith Stoltenborg, Jørgen Christensen, Lis Hauerslev og Hanne Hedegaard. Alle undtagen Hanne Hedegaard ønskede genvalg.Høisgaard tager kontakt til Peter Klausen.
        • Nyvalgt blev:  Jytte Kristensen, arbejder frivilligt i arkivet og Peter Klausen, Løjenkær. Peer
        • Valg af suppleanter – På valg Harriet Rasmussen og Gunnar Hauerslev – begge blev genvalgt
        • Valg af revisorer – På valg Lisbeth Balskilde og Svend Arne Magnusson – begge blev genvalgt
        •  
  • Evt.  Der blev drukket kaffe og te –spist kage. Efter kaffen var det Finn Krogslund Jensen, der fortalte i korte træk om familien, der kom til at bo i Solbjerg, glæden ved det og ”alt” hvad Finn har været  med til at udvikle. Dette kunne lade sig gøre ved det gode bagland han havde, nemlig Aase. Det var en fin beskrivelse om Finn med familie og Solbjerg.
  •  Lis gav en god beskrivelse af projektet ”Giv det videre 2017” til medlemmerne www.givetvidere2017.dk  og vi andre har det beskrevet fra referat af 3. april 2017. Arkivet er tilmeldt dette projekt. Derfor vil alt det, der indsendes og skrives om, tilhører Solbjerg arkiv, få mulighed for at samle op.

Ref. Lisbeth Andersen

Generalforsamling i Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv mandag d.17.april kl.19.30.

Støtteforeningen indkalder hermed til generalforsamling torsdag d.27.april kl.19.30 i bibliotekets lokaler (Kærgårdsvej 4, i skolens kælderetage).

Dagsordenen er i følge vedtægterne, som kan ses på vores hjemmeside: www.egnsarkivet.solbjerg.dk under punktet Støtteforening.

På valg til bestyrelsen er i år Edith Stoltenberg, Lis Hauerslev, Jørgen Christensen og Hanne Hedegaard, hvoraf tre er villige til genvalg. På valg som suppleanter er Harriet Rasmusen og Gunnar Hauerslev samt revisorerne Lisbeth Balskilde og Svend Arne Magnussen.

Efter generalforsamlingen vil Finn Krogslund Jensen, mangeårig formand for idrætsforeningen og medlem af Fællesrådets repræsentantskab, fortælle om sit liv i og med Solbjerg, hvor han har boet i 50 år.

Samme aften forventer vi at være klar med årets hæfte, som uddeles til medlemmerne ved kontingentindbetalingen.. Det vil senere kunne købes af ikke-medlemmer. Medlemskab koster 50 kr. pr. enkeltperson og 80 kr. for en familie. I år handler hæftet om Solbjerghavens historie og om arkivets første 50 år i tilknytning til jubilæumsudstillingen.

Egnsarkivet 50 års jubilæum den 12/11-2016.

Besøg Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske arkiv på biblioteket Kærgårdsvej 4

Lørdag den 12. november 2016

Vi holder åbent hus fra kl. 12 – 14 og hvorefter der er reception til kl. 16 Egnsarkivet er vært med et lille traktement

Du har mulighed for:

  • Se hvad vi ved om din familie eller ejendom
  • Se hvad vi gemmer på vores fjernarkiv
  • Se udstillingen om Arkivets virke gennem 50 år
  • Se diverse film feks.
  • Solbjerg 100 års jubilæum

Gymnastikopvisning fra 1932-1949, 1954, 1991
Byvandring i Solbjerg 1995 v/Th. Schultz

Venlig hilsen Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske arkiv

I forbindelse med sammenlægningen af de fire sogne til Solbjerg Kommune i 1963, fik Gerda Reppke og Th. Schultz ideen til et lokalhistorisk arkiv. I juni 1966 blev der af sognerådet nedsat et arbejdsudvalg og indsamling af materiale begyndte i efteråret samme år. Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv blev en realitet, og der blev stillet et lokale til rådighed under Solbjerg Skolen.

Der er i løbet af de 50 år indsamlet masser af materiale, både billeder og arkivalier som fortæller Solbjerg og omegnens lokalhistorie.

Det fejrer vi den 12/11-16, hvor vi holder åbent hus fra kl. 12.00. Her vil der være mulighed for at se, hvad vi gemmer på hylderne og i skufferne, og i vores ”baglokalet”, hvor vi bl.a. har mange gamle kassebøger fra egnes for længst nedlagte forretninger.

Der vil blive vist film fra Solbjerg by 100 års jubilæum, Th. Schultz byvandring i Solbjerg i 1995, m.m. og vi viser også arkivets historie i form af en udstilling med billeder og avisudklip.

I tidsrummet fra kl. 14 til 16 holdes reception, her vil Harriet Rasmussen fortælle om Arkivets virke gennem de mange år.

Egnsarkivet er vært med en lille forfriskning.

Sensommerturen er planlagt til Randers Håndværksmuseum.

(måtte desværre aflyses på grund af manglende tilslutning)

Lørdag den 24. september 2016 kl 1200

Randers Håndværksmuseum ligger på Lille Rosengade 2 i Randers.

23 værksteder er indrettet i det mere ind 120 år gamle pakhus. Museet blev åbnet i 1996 og rummer de klassiske håndværk som – smedfagene- træfagene, samt murer, maler og bogtryk. Et besøg med oplevelse.

Vi mødes på parkeringspladsen ved Solbjerg Skole kl. 12 og kører i privatbiler til Håndværksmuseet, hvor vi har ca to timer til rådighed. Museet har ferielukning i skrivende stund og derfor er det uvist om man kan få en guide.

Kl. 15.30 er der bestilt kaffe med kringle og lagkage på Hvidsten Kro, som ligger ca 15. min. kørsel fra museet mod nord.

Tilmelding til Jørgen på telefon 87927935/21672422. Ved tilmelding gives der besked om man selv køre og hvor mange man evt. kan tage med, eller om man skal køres.

Prisen for denne spændende eftermiddag er kr. 100,00 + betaling til chaufføren for kørsel.
Betalingen opkræves på dagen. Tilmelding senest fredag den 9. september 2016.

www.museumoj.randers.dk/udstillinger/randers-haandvaerksmuseet/

MARKEDSDAG PÅ LOKALCENTER SOLBJERG LØRDAG DEN 21. AUGUST 2016

Vi medbringer billeder fra Lokalcentrets start… fjernsynskameraet vil vise billeder fra aktiviteter fra dengang det hed Plejehjemmet Elmevang. UDSTILLING  I CAFÈEN PÅ LOKALCENTER SOLBJERG af byens gamle gårde… spændende.

Generalforsamling i Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv den 12. april 2016

Dagsorden ifølge vedtægterne.

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning fra formanden
  3. Beretning fra Arkivet
  4. Fremlæggelse af revideret regnskaber
  5. Forslag fra bestyrelsen – ændringer af vedtægter
  6. Valg til bestyrelsen (På valg er: Knud Møller Andersen, Thora Jensen, Linda Svendgaard)
  7. Valg af 2 suppleanter (På valg: Harriet Rasmussen og Bjarne Lampe) Harriet er villig til genvalg
  8. Valg af revisorer (På valg: Inga Fast Hansen og Lisbeth Balskilde) Lisbeth er villig til genvalg
  9. Eventuelt

Lis Hauerslev bød velkommen til Generalforsamlingen den 28. af slagsen.

Ad 1) Gunnar Hauerslev blev foreslået og valgt. Han konstaterede at generalforsamlingen var lovlig, gyldig og beslutningsdygtig.

Ad 2) Lis konstaterede at antallet af medlemmer var 189 medlemmer fordelt på 120 adresser og med kun et æresmedlem tilbage nemlig Aage Domino.

Lis fortalte om samarbejdet med Solbjergskolens i forbindelse med deres 50 år jubilæum, hvor vi havde lavet en udstilling om de 8 små skoler, der blev til Solbjergskolen. Om selve dagen hvor der var ballonopsendelse, og hvor Arkivet fik overdraget en ”Tidskiste” som vi skal opbevare i 25 år.

Bestyrelsen stillede med to medlemmer , og Arkivet stillede også med to medlemmer på Markedsdagen i Lokalcentret. Standen havde haft mange besøgende. Lis fortalte om vores sensommertur til ”Brunkulslejrene i Søby”, hvor 24 personer havde valgt at bruge en dag. Først ved Rørbæk Sø, så et foredrag om tilblivelsen og produktionen af brunkul og ”de skæve eksistenser i lejren”, besigtigelsen af ”husene”, for at slutte af med kaffe og lagkage.

Lis omtalte hæftet om ”Ungdomsskolen i 50 år”, som blev på 40 sider, og som udgives i forbindelsen med Generalforsamlingen. Hæftet er skrevet af Kai Petersen mf. og Lis takkede ham for hans store arbejdsindsats.

Lis fortalte om kommunes planer med at lægge Skole- og Folkebibliotekerne sammen og lave et medborgercenter. Planerne var ”lagt lidt på is” for øjeblikket pga. pengemangel.

Lis Hauerslev takkede Minna Sørensen, der havde valgt at stoppe på arkivet, for det store arbejde hun havde lavet for arkivet. Lis takkede også de øvrige medarbejdere for deres arbejdsindsats i det forløbne år.

Lis opfordrede medlemmerne til at bruge arkivet og at arkivet godt kunne bruge flere medarbejdere.

Formandens beretning blev godkendt.

Ad 3) Lene var desværre blevet syg, så Harriet læste Lenes beretning fra Arkivet op.

Medarbejderne Jørgen, Lis, Flemming, Mogens og Lene arbejder med at digitalisere arkivalier og billeder til Internettet på Arkiv.dk. Jørgen styrer desuden vores hjemmeside. Gunnar Hauerslev har overspillet VHS-bånd til DVD for os, og de er nu også lagt ind på arkiv.dk.

Lis fungerer som vores kontaktperson til det offentlige, da vi ikke har en officiel leder.

Karen og Harriet arbejder med slægtsforskningen. Harriet har dog haft en pause her i vinter for at skrive sin egen slægts historie, men vender nu tilbage med fornyet kraft.

Minna der har taget sig af vores udklip har nu af personlige årsager valgt at stoppe – en tak for et stort arbejde.

Folk der har besøgt Arkivet fysisk er blevet færre, men til gengæld er kommet et større antal forespørgsler via e-mail og arkiv.dk. Arkiv.dk har nu publiceret 1,2 mill. billeder, og 890.000 personer har besøgt denne hjemmeside. Heraf har 4162 besøgt vores side på arkiv.dk, og 3120 har besøgt vores egen hjemmeside.

Lene omtalte Udstillingen på Aarhus Rådhus i forbindelse med Rådhusets 75 år jubilæum. Samarbejdet i arkiverne i Aarhus Syd. Årsmødet for Arkiverne i Aarhus 2015 også på Rådhuset. Solbjergskolens 50 års jubilæum. Markedsdagen på Lokalcentret d. 22. aug.

Lene takkede for et godt samarbejde med Støtteforeningen:

Ad 4) Regnskaberne blev fremlagt både fra Støtteforeningen og fra Arkivet. Overskuddet i Støtteforeningen

var på 3.810 kr. og der var et lille underskud på Arkivets resultat på 726 kr.

Begge regnskaber blev godkendt.

Ad 5) Forslag fra bestyrelsen – ændringer af vedtægter.

Der blev indføjet en ny §8 og de øvrige vedtægter rykker en tak. Vedtægtsændringerne er fordi banker og skat forlanger, at der skal stå en forening bag med eget CVR-nr.

Vedtægtsændringerne vil fremgå af vores hjemmeside: https://egnsarkivetsolbjerg.dk/

Ad 6) På valg var: Knud Møller Andersen, Thora Jensen, Linda Svendgaard og ingen af disse ønskede genvalg.

Nyvalgt er Lisbeth Andersen og Per Højsgaard, så bestyrelsen består nu af 6 personer.

Ad 7) Valg af 2 suppleanter. På valg: Harriet Rasmussen og Bjarne Lampe – Harriet var villig til genvalg.

Harriet Rasmussen genvalgt – nyvalgt Gunnar Hauerslev.

Ad 8) Valg af revisorer. På valg: Inga Fast Hansen og Lisbeth Balskilde – Lisbeth var villig til genvalg.

Lisbeth Balskilde genvalgt og nyvalgt blev Sv. Arne Magnussen.

Ad 9) Der arbejdes med vedtægterne så Arkivets regnskab også optræder i vedtægterne. Vedtægtsændringerne skal være klar til næste års generalforsamling.

Lis takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer og især Linda, som i mange år havde kasser i Støtteforeningen. Der var også en tak til Kai Petersen for det glimrende arbejde med udarbejdelsen af vores hæfte ”Ungdomsskolen i 50 år”.

Efter kaffen holdt sognepræst fra Tiset, Jette Rosenberg Christiansen et glimrende foredrag om ”historien, erindringen og fortællingens indflydelse på vores liv” og fik både indflettet Halfdan Rasmussen og HC Andersen.

Ungdomsskolen i 50 år

Egnsarkivet afholdt generalforsamling d. 12 april og i den forbindelse fik medlemmerne udleveret årets hæfte. Hæftet omhandler i år ”Ungdomsskolen i 50 år” og er skrevet af tidligere klub- og ungdomsskoleleder Kai Pedersen sammen med nuværende og tidligere skole- og klubmedarbejdere.

Der er nok ikke en eneste person, der er vokset op i Solbjerg, som ikke har haft en eller anden forbindelse til Ungdomsskolen eller Klubben i Solbjerg og kan snakke om oplevelser herfra.

Fisketure, elektronik, knallertkørekort, motocross, sejlture, musikbands, SUK, udenlandsture, vildmarksture, bodybuilding, Sunhill Vice, Musical Syd og Solbjerg Dagen og Festivallerne.

Ja minderne vælder nok frem på mangen en Solbjerg borger.

Hæftet består af 40 sider, og kan nu købes i løssalg for 25 kr. på arkivet i åbningstiden mandage fra kl 15-17.

Plancheudstilling på Aarhus Rådhus

Lokalarkiverne i Aarhus har haft en plancheudstilling i forbindelse med at Aarhus Rådhus fejrede sin indvielse for 75 år siden i 1941. Udstillingen kunne ses på Rådhuset fra d. 4.-9. april.

Planchen fra Arkivet i Solbjerg beskrev udviklingen af Solbjerg ” Fra Landsby til forstad” og beskriver udviklingen gennem en billedserie med undertekster bl.a. udviklingen da Solbjergskolen kom og omfartsvejen langs søen.

Skulle du have interesse i slægtsforskning i Solbjerg eller omegn er du meget velkommen til at besøge arkivet og høre, om vi har noget. Men du kan også prøve Internettet på www.arkiv.dk, og se om du er heldig, vi har fået oplysninger indkodet her. Vi mangler stadig at lægge en del materiale ind på hjemmesiden.
Du kan også kontakte os via e-mail .

 

Sensommerturen gik i år til Brunkulslejrene i Søby
lørdag den 26. september 2015

I alt stillede 22 personer op i strålende solskin til en tur til Søby Brunkulslejrene med afgang fra Solbjergskolen. Det første stop var for at spise vores medbragte mad, og det blev holdt ved Rørbæk Sø. Hvor der var borde-bænke og der dækket blev fin dug på bordene. Det næste stop blev Søby. Her fik vi en fortrinlig rundvisning. Først et lille foredrag om dannelsen af brunkullene og de faktuelle oplysninger om stedet, der var aktivt fra 1940-70, senere gik vi rundt i de små skure – undskyld huse, som folkene havde boet i og turen blev afsluttet ved en demonstrationsudgravningen.

Under hele turen blev der fortalt om de forskellige mennesker, der havde boet og arbejdet i Søby, og der var en del ”skæve eksistenser” blandt disse 5000-7000 personer, som arbejdede der under krigen. Før krigen havde man importeret 80% af vores kulforsyning fra England, og pludselig skulle vi være selvforsynende, og det blev til lidt import at kul fra Tyskland, tørvegravning og så brunkullene. Men for at få brunkullene op, skulle man grave ca 20 m ned og fjerne sandet ovenpå. Det krævede en masse folk med trillebøre, idet elektriciteten ikke kom frem til stedet de første par år stedet var i drift. En mand kunne grave 100 tons pr dag og fik 1 kr. pr. ton. Det var godt betalt arbejde, men også meget farligt. I alt døde 59 personer under arbejdet, og der var 500-700 arbejdsulykker uden dødelig udgang.

Generalforsamling i Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv blev afholdt i bibliotekets lokaler den 16. april 2015. I alt var 28 medlemmer mødt op. Lis Hauerslev bød velkommen.

Støtteforeningen har i 2014 fået 15 nye medlemmer, således at vi nu er 194 medlemmer fordelt på 125 adresser.
Lis omtalte hæftet om ”Ask Højskoles sidste år”, som udgives i forbindelsen med Generalforsamlingen.

Hæftet er skrevet af Thorkild Lyby, og han holdt senere på aftenen foredrag om ”højskolernes udvikling”, og drog enkelte paralleller til Ask Højskole.

Lene Sepstrup fortalte om Arkivets daglige arbejde. Der er 7 medarbejdere for øjeblikket som møder fast og arbejder på arkivet med forskellige arbejdsområder. Lene fortalte om de forskellige personers arbejdsområder og vores fælles opgradering på it-området. Både Lis og Lene fortalte om registreringen i Arkibas 5, der nu er på nettet som www.arkiv.dk. Ud af 5000 arkivalier har vi registreret 289, og ud af ca. 9000 billeder 1292. Det går fremad, men der er lang vej igen!

Der blev fremlagt to regnskaber. Et for Arkivet og et for Støtteforeningen, begge regnskaber blev godkendt.

Der var et forslag fra bestyrelsen til en kontingentforhøjelse på en ”femmer” for begge grupper.

Forslaget blev vedtaget. Så for 2016 vil ”enlige” skulle betale 50,- kr og ”par/familie” betale 80,- kr. for et medlemskab af Støtteforeningen.

Genvalgt til bestyrelsen blev Lis Hauerslev og Jørgen Christensen, mens Mogens Nielsen og Johannes Kristensen gerne ville trække sig fra Støtteforeningen. I stedet for dem blev valgt Hanne Hedegaard, og Edith Stoltenborg. Harriet Rasmussen og Bjarne Lampe blev genvalgt som suppleanter.

Herefter var der kaffe, kage og kontingentbetaling.

DSCI0038

Efter kaffen og kagen fortalte Thorkild Lyby levende om ”højskolernes udvikling” i forbindelse med at Støtteforeningen udgav hans skrift ”Ask Højskoles sidste år”, han har desuden skrevet ”Kundskab og Ånd” som fortæller om tilblivelsen af Ask Højskole og indtil 1994.

Begge skrifter kan købes på Arkivet.

Adressen på vores nye hjemmeside: www.egnsarkivetsolbjerg.dk

På Arkivets vegne Jørgen Christensen

Sensommerturen var lørdag d. 27. september 2014

Sensommerturen havde samlet 18 personer til at besøge Den Gamle by. Vi valgte at køre i privatbiler, da der ikke var nok til en bus.
Vel ankommet derind bliv vi mødt af en guide til en privat rundvisning – der var samme dag arrangeret gratis rundvisning i 70’er byen.
Vi begyndt med at stille os i Havbogade, hvor guiden fortalte os om denne del af Den Gamle By der er bygget op af huse og forretninger fra omkring 1927.
Bl.a. om Schous Sæbehus, der var meget dominerende i byerne på denne tid med 846 butikker. Om fortovsfliserne og benzinstanderen, der var ejet af boghandleren.
Han fortalte om Telefon-centralen med de 100 abonnenter og om telfondamen, der var med på en lytter. ”Vil der tale 3 min. mere?”

Vi gik videre til ”et stort hul” et ubebygget område, hvor der i under jorden skal være udstillingslokaler bl.a. for Århus Arkivet.

Videre til Pouls Radio, hvor vi mødte Otto E – fra Datastuen, som denne dag var kustode i radioforretningen. Priserne og udstillings- varerne er fra 1970’erne. Et fjernsyn kostede mellem 4000 – 6000 kr. Så skal der lige ganges med 5 for at få det i vore dages priser.

Videre til et 70’er kollektiv, en 30’er lejlighed. Vores rundviser ville ikke med op i lejlighederne, da der denne dag var så mange mennesker, at vi ikke kunne holde sammen på flokken.

Efter rundvisningen sluttede vi af i Entré Cafeen med kaffe, boller, lagkage og vaniljekranse.

Alt i alt en god tur.

Generalforsamling tirsdag den 29. april 2014

Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkivs afholder den årlige GENERALFORSAMLING. Den bliver afholdt på Solbjerg Bibliotek tirsdag den 29. april 2014 kl.19.30

Generalforsamlingen vil blive afholdt efter gældende vedtægter, som kan ses på www.lokalhistorieiaarhus.dk/solbjerg. Der er i år 3 fra bestyrelsen, som er på valg. Det er Linda Svendgaard, Thora Jensen og Knud Møller Andersen, og de modtager alle 3 genvalg. Der mangler også en ekstra suppleant til bestyrelsen. Desuden er vore revisorer Knud Thomsen og Inga Fast Hansen på valg. Der vil også komme et ændringsforslag til vores love, idet arkivet ikke længere har en fast leder, men ledes kollektivt. Når selve generalforsamlingen er overstået byder støtteforeningen på en kop kaffe/te og kage. Efter kaffepausen vil Hanne Hedegård – måske kendt fra Datastuen  –  fortælle os lidt om sin slægt, hun har fundet på New Zealand.

Vi håber at vores medlemmer vil møde frem til generalforsamlingen, hvor medlemskortene er klar til fornyelse, og skulle man ikke være medlem endnu, er der mulighed for at blive det i kaffepausen.

Så mød op og vær med til at føre Støtteforeningen videre.

Støtteforeningen 25 års jubilæum: Torsdag d 27. feb. 2014

I 1989 blev Støtteforeningen for det lokale arkiv stiftet med det formål at opretholde Egnsarkivet i Solbjerg og at yde tilskud til arkivet, da det offentlige tilskud er yderst beskedent.

Foreningen er også aktiv med at arrangere møder, foredrag og udflugter, hvor alle er velkomne.

Arkivet har skiftende billedudstillinger med relation til aktuelle aktiviteter, og der er altid stor interesse for disse udstillinger. At foreningens arbejde påskønnes, ses også af den store tilslutning til arrangementerne.

Støtteforeningen 25 års jubilæum blev fejret som et eftermiddagsarrangement på arkivet torsdag den 27. februar. Der kom ca. 45 personer for at ønske arkivet til lykke med jubilæet. Blandt dem var der flere æresmedlemmer, tidligere formænd for støtteforeningen og fra andre arkivers bestyrelse i Århus Syd, men også ”almindelige medlemmer” af støtteforeningen var mødt op.

Arkivets havde lavet en udstilling om Støtteforeningens historie, som stadig kan ses på arkivet. Formand Lis Hauerslev fortalte om Støtteforeningens historie. Harriet Rasmussen holdt en lille tale om det at arbejde på arkivet og Finn Krogslund ønskede arkivet til lykke på vegne af Fællesrådet i Solbjerg. Resten af eftermiddagen var hyggeligt samvær med snitter, vin, og vand.

Åben By i Solbjerg 5. oktober 2013

Lørdag den 5. oktober 2013 havde mange at byens institutioner åbent hus, og det gjaldt også Egnsarkivet.

I løbet af dagen lagde ca. 25 personer vejen forbi vores stand på biblioteket. Arkivets medarbejdere stillede deres viden og materialer til rådighed, samt bød på en kop kaffe eller te. For børnene var det nok saftevandet, der trak, og så en slangetæmmer i den anden ende af biblioteket.

Der blev forespurgt på mange ting i og omkring Solbjerg f.eks. Tiset Skole og jernbaneprojekter omkring Solbjerg samt en del spørgsmål til vores udstilling af huse og bygninger i Solbjerg Hovedgade.

En god dag for Egnsarkivet og for de besøgende, hvor en af de besøgende udtrykte det sådan i vores gæstebog:

”Tak for de givne oplysninger. H.P. Mortensen, Raadg. Maskiningeniør med megen Agtelse for den betydelige Viden, der er lagret i Arkivet, og som endda endnu kan mundtligt formidles både klart og tydeligt, af Arkivets enthusiastiske Medarbejdere.”

Byvandringen i Tiset d. 28 september 2013.

Vi begyndte byvandringen i Tiset Kirke, hvor præsten Jette R. Christiansen fortalte levende om kirkens historie. Både om, hvordan dens tilstand var under Torstensonskrigen (1644), hvor den blev brugt til soldaterindkvartering, og senere om dens forfald, fordi ingen gad vedligeholde den (1729). Om branden nytårsnat 1966-67, hvor brandvæsenet ikke gad komme, da de troede det var en nytårsspøg. Turen gik derefter videre med fortælling om Tisets første skole, Tiset og Omegns Sparre- og Lånekasse. Videre til Branddammen med fælles vanding og ”brandstation”. 

Senere om de 4 oprindelige gårde i Tiset samt Købmanden og Smedjen. Til lidt mere dd. historie om trafikken gennem byen , kloarkeringen, vandforsyningen til Århus Kommune. Lidt fremlægning af ”Banegård i Tiset fra 1862” og det nye forslag til højhastighedstog 2013 tæt forbi Solbjerg og Tiset. Til sidst et kig fra Torstenshøj/Baunehøj ud over den nye skov, gennem hvilken vi vandrede tilbage til Kirken. Turens emner er blevet behandlet ud fra bøgerne ”De 4 sogne omkring Solbjerg”, Hjemmesiden ”tisetweb.dk”, samt materiale er velvilligt udlånt fra Karsten Skødt, Svend Erik Kristiansen og medarbejderne på arkivet.

Generalforsamlingen torsdag den 18. april 2013 på biblioteket.

SÅ nærmer tiden sig for Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkivs generalforsamling sig. Der vil i år være udskiftning til bestyrelsen da Tove Jensen og Pia Jakobsen ikke modtager genvalg. Så mød op og vær med til at føre støtteforeningen videre. Derfor er der brug for nye kræfter til at tage over, så tænk over, om du måske kunne tænke dig at være med. Man vælges for 2 år ad gangen. På arkivet kunne de rigtig godt bruge nogle flere frivillige hænder, gerne nogle med kendskab til IT, da der bliver mere og mere, som skal gøres tilgængeligt via internettet. Når selve generalforsamlingen er overstået byder støtteforeningen på en kop kaffe/te og hjemmebagt kage. Nye medlemskort også er klar til salg i kaffepausen. Efter kaffepausen vil Niels-Aage Holmgaard fra Odder fortælle os lidt om sin slægt der bl.a. rummer en mordbrænder og Steen Steensen Blicher. Niels-Aage er tilknyttet Odder Lokalarkiv. Selv om det er blevet april og forhåbentlig også forår, håber vi at vores medlemmer vil møde frem til generalforsamlingen. Vores arkivleder Bente Thomsen har valgt at stoppe som leder, men bliver som frivillig medarbejder. Der er ikke p.t. nogen ny leder på banen, så Bentes opgaver vil efter aftale blive fordelt mellem medarbejderne.

Hvad er det værd? Tirsdag den 20. november

er vi med i bibliotekets arrangement, med Kurt Strebel fra Tv-programmet “Hvad er det værd”. Kurt Strebel kommer sammen med et par hjælpere og vurdere de gamle sager, som vi kommer med. Iflg. mine oplysninger er der en entré på 50 kr. pr. person, og man må medbringe op til 3 ting. Så tag et kig i gemmerne og mød op.

Sensommertur til Vestermølle 2012

Lørdag den 22. september kl. 14.30 var vi 16 personer, der mødtes udenfor restauranten på Vestermølle.

Først fik vi et dejligt kaffebord inde i restauranten, og da klokken blev 15.30, mødtes vi udenfor med en rundviser. Vi startede med at gå ned og se på Riddersalen. Vi kunne desværre ikke komme ind, da der var fest i lokalet. Derefter gik vi over og så den ny renoverede lade. 

Den er blevet så flot, og restauranten har fået et ønske opfyldt, ved at der er lavet et køkken i den ende, som vender over mod Riddersalen. Da Riddersalen er fredet og skal fremstå som oprindeligt, må der ikke laves køkken og indlægges vand, så det er blevet en stor lettelse for personalet at de ikke længere skal gå den lange vej op til restauranten efter mad o.l.

Bagefter var vi omme og se mølledammen og inde på museet, hvor der blev kørt med kornkværnen. Vi var rigtig heldige med vejret for det holdt tørvejr, mens vi var udendørs. Alt i alt en rigtig dejlig eftermiddag, men vi kunne godt have ønsket os lidt flere deltager, da halvdelen af selskabet blev udgjort af bestyrelsesmedlemmer med påhæng.

Generalforsamling: den 26. april 2012

Efter generalforsamlingen og kaffepausen underholdt Eigil Madsen os med lidt om sin bedstefader, der var ladefoged på Østergaard og om sit liv.

Arkivernes dag i Solbjerg Lokalarkiv – Lørdag den 12. november

Gerda Reppke, Solbjergs kulturelle initiativtager, hyldes med en udstilling. Billeder fra børnehaven Spirens udstilling ”Sculpture by the Sea”.

Diasshow om 8 små landsbyskoler der blev til fællesskolen ”Solbjergskolen”Vi viser rundt i arkivet og fortæller hvad du kan bruge arkivet til.