Kend din by – Astrup

Kend din by – Astrup – en vandretur i Astrup By og historie.  6. sept 2025

Turen starter i ejendommen Lystenlund – der ligger på Kærgårdsvej.

Her om lidt, starter vi på vores byvandring på Østergårdsvej i Astrup, men inden får I lidt historie om området Astrup.

Vi går herfra op af Kærsgårdsvej til Østergårdsvej, som selvfølgelig har fået sit navn efter den store gård Østergård, som ligger på vej til Malling i Tulstrup sogn. Den kan dateres tilbage til starten af 1400-tallet, og i en af bøgerne, der er udgivet af Arkivet, nemlig ”Fire sogne omkring Solbjerg” bind 2, kan I læse dens historie.  En anden bygning som er endnu ældre, er Astrup kirke, hvor koret og skibet menes at være fra slutning af 1100-tallet, og bygningen af denne har selvfølgelig været medvirkende til, at der er forblev en landsby på området.

Astrup – Hvornår området har fået sit navn Astrup kan ikke siges, men det har tidligere heddet Astorp eller Agisthorp, der henleder tanken på asertroen. En torp som var en lille samling af gårde/huse. Da der i 1960’erne blev bygget på den øverste del af Kærgårdsvej, stødte man på en affaldsgrube, som muligvis stammer fra den tidligere middelalder (1000-1536), hvilket er et bevis på, at området har været beboet.

Landsbyen Astrup – Hvis man slår ordet landsby op på nettet, beskrives det som en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendommen og under 200 beboer. Man har også forsøgt af typebestemme landsbyerne, og Astrup var en såkaldt vej by, fordi alle gårde og huse lå langs en vej, som senere kom til at hedde Østergårdsvej. Der var også Klyngebyer, Fortebyer.

Hvor mange boede der så i Astrup?

Den første folketælling på landsplan fandt sted i 1787, og deraf kan vi se, at der i Astrup var 11 gårde og 5 huse, der boede i alt 75 personer fordelt på 17 familier. Det var primært gårdbeboer med tilhørende tjenestefolk, en degn, en bødker, en væver, en enke, en daglejer og en betler (tigger). 14 år senere i 1801, var byen vokset med 4 familier og 46 personer.

Før 1790 ejede gårdene i byen ikke jorden, den var ejet af de forskellige godser/storegårde, bl.a. Moesgård, Vilhelmborg, og Østergaard.

Bønderne kunne så få et fæstebrev på jorden, selvfølgelig mod betaling af en fæsteafgift, og de fik dermed dispositionsret over gården og dens jorde i hele ægteparrets levetid.  

Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788, forsøgte Staten at få reguleret indholdet i fæstekontrakterne gennem udstedelse af nogle forordninger. Det var blandt andet for at beskytte bønderne mod uretmæssig behandling fra godsejernes side.

Det kom bønderne i Astrup til gode, da Østergaard i 1790 valgte at frasælge meget af sin jord til fæstebønderne, der hermed kunne blive selvejende. Vi har på arkivet en kopi af et aktionsskøde fra Østergaard, som blandt andet viser, hvem i Astrup, der køber jorden, hvor stort et areal i hartkorn og hvor mange rigsdaler, som de skal betale. 

Livet i en landsby i 1900-tallet betød fællesskab, hvor mange opgaver påhvilede beboerne, og der blev oprettet forskellige foreninger.

I Astrup har der som eksempel været et frysehus på Ballen, hvor man kunne leje en kummefryser til sine fødevarer, der var også en brandsprøjte, som havde sit sprøjtehus ved branddammen.  En anden opgave, som var pålagt byens beboere selv at stå for, var vedligeholdelse af veje og rydning af sne om vinteren. Der var også en Spareforening Julens Glæde, hvor en person gik fra hus til hus engang om måneden og opkrævede et beløb, som familien så fik udbetalt til jul.

Sygekassen blev opkrævet på samme måde, det var også en forening, der skulle sikre gensidigt hjælp til sygdomsramte, og den blev først i 1973 afløst af den offentlige sygesikring, og opkræves i dag via skattebetaling.

Landsbyen generel for 100 år siden

Meget af den viden som vi i dag vil dele med jer, er overleveret os af Poul Clemmensen, som har delt sine oplevelser fra hans drengeår i Astrup tilbage i 1920’erne. Han var søn af landbysmeden, som kom til Astrup i 1917 og drev smedjen helt frem til 1946.

Dengang i 1920’erne så Astrup og Solbjerg helt anderledes ud end i dag. Østergårdsvej var endnu ikke navngivet og var bare en helt almindelig vej uden fortove, den snoede sig let op gennem landsbyen. Vejen var ikke asfalteret men belagt med skærver – kørt godt sammen af en tung vejtromle. Der var grøfter på begge sider, og her så man tit geder græsse bundet ved et rendetøjr. Og så gik vejen dengang i en bue syd om ejendommen Østergårdsvej 275, – og videre hen til Hovedgaden.

Vi starter turen her:

Lystenlund, Kærgårdsvej 55 Stuehuset er resterne af en stor firelænget gård – og her holder FDF’erne til i dag. Gården var én af de store gårde, der oprindelig lå i Astrup bymidte og er blevet flyttet ud tilbage i 1870’erne.  Gården har haft betegnelsen ”Hovedgård”. Det betyder, at der har været tilknyttet specielle rettigheder og privilegier til gården, som for eksempel skattefrihed og fritagelse for afgift til kongen og kirken. Gården har måske også spillet en rolle i forbindelse med styring af fæstebønderne med tilknytning til Østergård Gods, som gården blev frikøbt fra helt tilbage i 1789. Det nuværende stuehus er opført i 1899, og de 4 skorstene viser, at det var en gård med en vis status. Gården blev i 1969 solgt til Solbjerg kommune, som senere i 1970 blev en del af Aarhus kommune. I årene derefter er udebygningerne revet ned og det meste af jorden udstykket til parcelhuse.  Vest for gården lå der også dengang i 1920’erne lidt kratskov – kaldet Søren Rasks skov – her måtte børnene gerne lege.

Frydenslund, Østergårdsvej 275 Det er den store gård, der ligger først for på højre side af Østergårdsvej, når man kommer nede fra Solbjerg. Vi kan fortælle om gården, at den har haft forskellige navne i gennem tiderne. Den har heddet Frydenslund, Krattet og nu i daglig omtale Dyrlægegården, og her har boet sognefogeder og dyrlæger, og der har også været planer om at etablere en friskole i bygningerne. Gården er oprindelig udstykket fra den næste ejendom, som vi vil fortælle om og den er én af de gårde, der tilbage i 1870 blev flyttet ud fra bymidten ved Astrup Kirke i forbindelse med det, man kaldte udflytningen. På ejendommen har der boet kendte personer. Anders Andersen var sognefoged og dannebrogsmand. Dvs. han var Ridder af Dannebrog. En anden kendt person er Uffe Jensen, den tidligere borgmester i Odder Kommune. Han har trådt sine barnesko her. Med til hans meriter hører, at han som lille var årsag til en stor brand på gården, da han sammen med en legekammerat legede med tændstikker i laden. Senere i hans karriere blev han politimand, vel og mærke med en fortid som brandstifter, det har han selv med et glimt i øjet fortalt om i et foredrag, han holdt på en af Arkivets støtteforenings generalforsamlinger. Østergårdsvej gik tidligere syd om Dyrlægegården. Den nuværende vej langs Solbjerghaven blev anlagt en gang i 30’erne. Og meget af den jord, der er bebygget med huse langs Hovedgaden, er udstykket fra denne ejendom.

Aldersro, Østergårdsvej 260(266) Ejendommen er også en af de ejendomme, der oprindelig var beliggende midt i landsbyen og er blevet flyttet ud i 1870’erne. Ejendommens jord er udstykket af flere omgange, det meste til parcelhuse på Kærgårdsvej. Tilbage af den oprindelige 4 længede ejendom er der nu kun stuehuset. Tilbage i 1990’erne boede der her en tidligere kendt håndboldspiller Jørgen Vodsgaard. Han havde mistet hele sin formue på Hummel, som han var medstifter af. Og han ville her i Solbjerg starte op med et nyt forretningsimperium under navnet Casnic Wear ApS. Men firmaet gik senere konkurs.

Østergårdsvej 267, ”A malerhus” Vi kender husets historie tilbage til 1887, hvor maler Jens Knudsen får skøde på ejendommen. Herefter har ejendommen været ejet af flere malere, og der af navnet. Seneste malermester var Niels Peter Nielsen, som er far til Ove Hesselbjerg Nielsen, som drev Solbjerg Malerforretning i mange år. Ove har fortalt sin historie i det sidste årshæfte fra Arkivets Støtteforening. Heri kan man også læse andre historier fra Astrup fortalt af personer, der har boet i landsbyen. – hæftet hedder ”Astrup fortællinger” og kan købes for kr, 25,-.

Østergårdsvej 265, ”Astrup Nedergaard”

I vores arkiver har vi registreret ejendommens ejere tilbage til 1787. Den mest interessante er Niels Pedersen, som i 1923 tog navneforandring til Niels Pedersen Svendgaard. Han ejede ejendommen i 50 år fra 1901 til 1951, hvor sønnen Aage overtog ejendommen. Niels P. Svendgaard var en meget aktiv mand – udover at være en dygtig landmand, startede han et mergelselskab og et mejeri, og var sognerådsformand i 25 år i Astrup-Tulstrup-Hvilsted Kommune. Han var bestyrer i Solbjerg bank, har været formand for Sogneraadsforeningen og blev udnævnt til Dannebrogsmand i 1947.  Der foruden opfostrede han sammen med sin kone Amalie Mathilde Pedersen Svendgaard 9 børn i perioden 1903-1920.

Mergel er en jordart, der primært består af kalk og ler og har været brugt til jordforbedring i landbruget, mergelen er opstået i istiden. Den kan øge frugtbarheden og regulerer jordens surhedgrad. Mergel blev udgravet i mergelgrave og udspredt på landbrugsjorden.

Sognerådet ordnede dengang alle kommunens sociale og økonomiske forhold, som dog mest var overladt til formanden og kassereren. Noget af en kontrast til forholdene i en kommune i dag.

Østergårdsvej 258 Her boede dengang i 20’erne en karetmager, der hed Anders Jensen. Det er jo ikke en uddannelse, vi kender i dag. Anders var en dygtig håndværker, han havde ingen maskiner, den eneste maskine, han havde, var en slibesten, som hans kone Mette trak for ham. Han havde save, stemmejern, forskellige sjove høvle og meget andet. Et par gange om året fik han et læs bøge- og askeplanker hjem, og så blev de forarbejdet med håndkraft til trætøj i gamle arbejds- eller fjedervogne. Han var også meget glad for at fiske, og mente nok at vide, hvad der var værd at vide om den sag. Men – han kunne dog komme i tvivl. En dag kom han hjem med et par lækre suder fanget i mosen – hvor de så end kom fra. Dem ville konen dog ikke have – så de blev afleveret til Poul Clemmensens mor, der gladelig tog imod.

Huset blev senere solgt til uldhandler Christian Petersen. Han kørte rundt i bil og solgte uldtøj – før hans tid foregik det på cykel eller gåben med en stor bylt på nakken.

 

Østergårdsvej 253  Her boede i 20’erne en slagter Rasmus Peter Olesen. Han kørte med sine 2 nordbaggere rundt på gårdene og opkøbte spædkalve. De blev så slagtet i hans slagtehus, og en gang om ugen kørte han dem til Aarhus i sin fjedervogn. Poul Clemmensens mor fik en gang i mellem nogle kalvehoveder, som hun lavede kalvesylte af. Siden solgte han ejendommen til en anden slagter, som kørte rundt og solgte kød fra sin bil. Dengang var det jo meget almindeligt, at de forskellige handlende kom kørende rundt til deres kunder på landet.

En nordbagger er en lille hest, der ofte blev brugt i landbruget. Den kaldes også fjordhest og stammer oprindelig fra Norge.

En fjedervogn er en firehjulet hestevogn med et lang fladt lad, der er anbragt på trykfjedre, som er fastgjort til hjulakslerne af jern. Fjedervogne kunne bruges både til arbejdskørsel og til persontransport, idet den kunne indrettes med f.eks. stole m.m. efter behov.

Østergårdsvej 248, huset her var fodermesterbolig for Hestekærgård, som vi kommer til om lidt. Men her boede dengang i 1920’erne en herlig fyr, der hed Skonnert-Hans, hans kone malkede på gården, og Hans arbejdede som daglejer på de forskellige gårde.  Han var en god skytte, og når han var ude med bøssen, skete det vel nok, at han fik en fasan eller en hare på tasken fra den forkerte side af skellet. Selvom ordet krybskytte også dengang var et væmmeligt ord.

Østergårdsvej 250, Hestekærgård støder vi første gang på i Folketællingen fra 1787. Ifølge vores gamle bøger er den blevet udflyttet i 1860 til denne adresse. Holger Mikkelsen og hans kone Inger overtog ejendommen 1. april 1919. De var da henholdsvis 23 og 19 år gamle, og blev gift med kongelig tilladelse den 22. april ifølge et kongebrev af 3. april 1919, som vi har på arkivet, hvis nogen har lyst til at se hvordan sådan én ser ud. Den kostede den formidable sum af  33 kroner og 66 ører. Det var mange penge dengang. Holger Mikkelsen blev senere sognefoged i perioden fra 1939-1970, hvor Solbjerg Kommune blev lagt sammen med Aarhus Kommune. Han var en meget aktiv bondemand med mange tillidserhverv.

Et kongebrev er en dispensation fra kongen til at en person må gifte sig med en person, når en af parterne er under en vis alder. Aldersgrænserne er ændret mange gange gennem tiderne – og aldersgrænserne i 1919 kendes vi ikke. Kongebrevet blev afskaffet i 2017.

Østergårdsvej 249, Astrup Søndergård ses på kort tilbage fra ca. 1780 og er frikøbt fra Østergård 1790. I dag er vi mange, som kender gården fra salg af juletræer og julepynt. Men gården har også en fortid med Norsk Hydro. Tage Jensen indrettede i 1985 en butik i en af udlængerne med olie, oliefyr, olietanke, vandbeholdere med videre.

Østergårdvej 246, Smedjen lå lidt tilbagetrukket fra vejen. Vi kender navn på ejerne tilbage til 1877 og der har været smed her helt frem til 1983. Vores fortæller her i denne artikel Poul Clemmensen er opvokset her i ejendommen. Han har fortalt om livet i et håndværkerhjem, hvor både kone og børn blev inddraget i arbejdet i smedjen. Da hans far overtog smedjen i 1917 var der kun en hånddreven boremaskine og en gammel blæsebælg. Allerede som 11årig lærte han at bruge den lille forhammer. Om vinteren har han oplevet at være oppe og slå med den store forhammer på op til 6 hestesko, inden han skulle i skole.

 

Østergårdsvej 244 huset kan føres tilbage til 1855, hvor Søren Andersen købte det, og ved hans død overtog en datter huset i år 1900, i 1922 en anden datter og på det tidspunkt boede de 3 søskende i huset, og 2 af dem var ringer og graver til Astrup Kirke. I 1958 overtager Holger Mikkelsen fra Hestekærgaard huset. I huset er der blevet afholdt sognerådsmøder.

På den modsatte side af vejen lå Gåjekjalden – den gamle bybrønd, hvor vandet blev hejst op med en spand. I 1920’erne var brønden forsynet med et dårligt dæksel og næsten tilgroet af tidsler. Dengang i 20’erne, som Poul Clemmensen fortæller om, var det kun Marie Rahbek, der brugte brønden. Hun boede lige overfor i nummer 240 og havde ingen brønd selv.

Østergårdsvej 242, her lå tilbage i 1883 en høkerbutik, der faktisk først lå i naboejendommen Østergårdsvej 240.

En høker var fra gammel tid en person, der tillodes i visse små qvantieteter at sælge salt, tjære, tran og saltet sild og senere ifølge særlig næringsbevilling fik lov til at sælge andre produkter, som fandtes overalt på landet – samt øl, salt, tran, lys, svovlstikker, træsko, tjære, sæbe, sukker, the og tobak. Altså en forløber for en købmandsforretning, og de moderne selvbetjeningsbutikker vi kender i dag. Solbjerg Arkiv og Støtteforeningen har udgivet 4 bøger om de 4 sogne omkring Solbjerg. Og her kan man læse om de mange små høkere, købmænd og andre butikker, der har ligget i de små landsbyer gennem tiderne. Bøgerne kan købes på Arkivet.

Østergårdsvej 240 var således som nævnt byens første høkerbutik, men her boede senere i 1920’erne Marie Rahbek, som af mange er blevet omtalt med stor respekt. Det var hende, der hentede vand i bybrønden dengang i 1920’erne. Familien var fattig men meget hjælpsom. Da købmandsbutikken, som lå på den anden side af gaden i år 1902 brændte, flyttede købmands-familien ind hos Rahbeks med hele butikken, som i en overgang blev drevet fra Mare Rahbeks stue. Marie hjalp til, hvor der var brug for hende, og hun lærte børnene at spille servindsel – et kortspil, der i dag kaldes es-makker. Om vinteren syede hun kludesko af klude, som folk selv kom med. Sålerne blev håndstukket med bjørnetråd, og overet blev syet på med en museumsgenstand af en symaskine. Det var gode varme sutter, som der var god brug for i en tid, hvor der hverken var gulvtæpper eller gulvvarme. Om sommeren arbejdede Marie i tørvemosen, og tjente derved til noget brændsel.

Tørvemosen lå i Astrup Mose. Alle de store ejendomme havde en lille strimmel jord i mosen, et såkaldt tørveskift, hvor de kunne hente tørv, som blev brugt til brændsel. Det var et stort arbejde at skære tørv og tørre dem, før de kunne bruges til brændsel. Tørv blev igen vigtig under 2. verdenskrig, da der var stor mangel på brændsel.

Østergårdsvej 239 Også denne ejendom har en fortid som høkerforretning. Med tiden avancerede forretningen til både at være købmandsforretning og senere til Brugsen, som så senere flyttede ned til Solbjerg – først til der hvor nu forretningen ”365” ligger, og videre nu til Solbjerg Bytorv, og nu som Superbrugsen. Her boede i 1920’erne familien Anton og Laura Riis. Laura Riis har i en alder af 87 år fortalt om sit liv i Solbjerg og som købmandskone i Astrup. Hendes mand var en meget anerkendt og dygtig musiker, så købmandsdriften var nok meget overladt til hende. Dengang kunne kvinder ikke få næringsbrev, så Anton fik hele æren af forretningsdriften. Da der blev stiftet en brugsforening i Astrup, der ville etablere en konkurrerende forretning, valgte Anton efter 29 år som købmand i Astrup at sælge købmandsforretningen til Brugsforeningen. Familien flyttede til Odder, hvor de drev et hønseri. Interviewet med Laura er udgivet i Arkivets Støtteforenings hæfte fra 2024.

Østergårdsvej 234 Gammelbo Højsgård var dengang i 1920’erne en firlænget gård. I gården, som han købte i 1891, boede Rasmus Gammelgaard Simonsen. Han var oprindelig uddannet tømrer og blev senere uddannet til arkitekt og bygmester i København. Han havde virksomhed i Torrild. Det siges, at han har arbejdet med på Marmorkirken i København. Her på egnen har han bygget mange ting, blandt andet den gamle doktorbolig på Hovedgaden 65 i Solbjerg, flere mejerier på egnen og også stuehuset til den gård, hvor vi startede hele denne tur ved, nemlig Lystenlund. På arkivet har vi en ejerliste helt tilbage til 1780. Og vi kan se, at Simonsens slægt ejede gården i 100 år, helt frem til i 1991, hvor ejendommen blev købt af Jørgen Nygaard Rasmussen, der solgte bygningerne fra og beholdt jorden. For nogle år siden havde vi på Arkivet besøg af en skoleklasse, og e’n af eleverne fortalte, at der var en bunker i baghaven på den ejendom, han boede på, nemlig denne ejendom. Senere havde vi besøg af en tidligere ejer. Det kendte han ikke noget til, og han mente, at det faktisk var tale om aljebeholder. 

Østergårdsvej 233, Her på denne ejendom har der været vognmandsforretning i mange år. Vognmand Aksel Jensen byggede huset i 1947 og drev vognmandsforretning herfra indtil 1982, hvor hans søn Ib Broholt overtog ejendom og forretning. Ib var kendt som en pålidelig og præcis vognmand med mange kasketter på, dem samlede han nemlig på. Han havde på et tidspunkt 230 kasketter liggende i forruden på sin lastbil. Da han udskiftede lastbilen, var det et problem for ham, at der ikke var plads til alle kasketterne, så han måtte nøjes med at have 12 kasketter med. Den første kasket var fra USA, og alle de andre er nogen, han har fået forærende lige siden. Ib Broholt solgte ejendommen 2009. 

Østergårdsvej 226, Husets historie kan vi føre tilbage til 1892, hvor pastor Jens Anders Jensen fik skøde på ejendommen. Huset er opført som bolig for en kapellan.  Vi ved også, at der her i huset har været en friskole, hvor mange af landsbyens børn og nogle få stykker fra Solbjerg har gået i skole. Skolen blev nedlagt i 1905, da den nye skole på Balskildevej 21, blev indviet. I Arkivets hæfte med Astrup Fortællinger fra 2024 har Johanne Svejgaard, som er vokset op på Mustrupvej 1, fortalt om skolelivet i den gamle friskole.

Korsvejen Vi står nu midt i det der engang var en meget velfungerende landsby. Her på dette sted var der et gadekær, hvor bønderne kunne vande deres heste og kreaturer. De kunne også sættes deres ladvogne ud i kæret, så de kunne samle fugt, hvis træet var blevet for tørt og dermed utæt. Det var også her, de unge mødtes efter dagens gerninger og kunne slappe af og kigge hinanden an. Her på hjørnet stod Sprøjtehuset, hvor landsbyens brandsprøjte stod klar til at rykke ud, når der opstod brand i byen. Til at vedligeholde den og stå for brandslukning, var der nedsat en gruppe bønder fra byen. Sprøjtehuset var også mødestedet, hvis man havde varer, der skulle med vognmand til Aarhus f.eks. smør og så kunne man også få varer med retur, fortæller Johanne i hendes interview. Sjovt nok ligger vandværket netop her i dag.

Vi går nu lige en smut op ad Mustrupvej

Mustrupvej 1, ejendommen var oprindelig ryttergods. Et ryttergods tilhørte kongen og var indrettet til underhold af det nationale rytteri. Gården kom i cirka 1720 under Østergård indtil 1790. På Arkivet har vi et interview med Johanne Svejgaard. Hun er født på gården i 1893. hun har blandt andet fortalt udførligt om, hvordan hendes mor dengang selv lavede ost, smør og bryggede øl, og hvordan det fungerede med de gamle slægtninge, der boede i det, man kaldte aftægten. Dengang var der jo ingen socialhjælp og pensions-ordninger. De gamle i familien skulle forsørges af deres børn, eller det kunne også ske ved, at man solgte ejendommen med en klausul om, at de gamle ejere skulle forsørges til de døde. Disse aftægtskontrakter har nok voldt en del problemer, for de er meget udførlige i deres beskrivelse af, hvad aftægtsfolkene skulle modtage fra de ny ejere hvert år. Johannes fortællinger kan I læse om i vores årshæfte fra 2024, som tidligere nævnt.

Samtidig har vi også på arkivet en bog skrevet af Marie Benedikte Holland, der er født i 1926 og opvokset på ejendommen. Hun fortæller mange sjove historier fra sin barndom og speciel om krigen 1940-1945, hvor hendes familie var tæt på de uhyggelige begivenheder, der skete, da englænderne den 27. april 1945 kom til at droppe en faldskærms container, der landede i tagetagen på et stuehus på en ejendom ude på Bøgeskovsvej 4. Den korte udgave af den historie er, at frihedskæmperne skjulte containeren i mosen. Men tyskerne var rundt på alle gårdene for at lede efter de skyldige. Maries broder Karl Pedersen var én af dem, og det lykkedes for ham at komme væk. En anden blev jaget op i kirketårnet, hvor tyskerne skød efter ham og ramte kirkeklokken, så den stadig har ar efter det. Manden blev taget til fange og tortureret voldsomt. Han reddede vel nærmest livet ved, at krigen sluttede få dage efter denne begivenhed.

Mustrupvej 2 Enggården. Gården blev frikøbt for hoveri i 1790 fra Østergård. En tidligere ejer har nedskrevet sine erindringer fra sin opvækst på denne gård ca. 200 håndskrevne sider. En sjov lille historie derfra fortæller om engang, hvor han skulle med sin far til Maarslet. Det foregik på gåben, det var før cyklernes tid. På vejen mødte de præsten fra Maarslet, og knægten fik ordre på at tage huen af, hvad han naturligvis gjorde. Hans far og præsten stoppede op, og præsten roste den lille dreng for hans opførsel og evner i skolen. Bagefter undrede knægten sig over, hvorfor han skulle stryge topsejlet, for havde det været brugsuddeleren, snedkeren, skomageren, eller alle andre, så havde han fint kunnet beholde kasketten på. 

Østergårdsvej 223 Præstegården i Astrup er opført i 1770 og ombygget af flere omgange. Dengang var det en firlænget gård, hvor der var forpagterbolig i den højre fløj. Præstegårdens historie kan man læse meget mere om i en af Arkivets udgivne bøger, nemlig ”Fire sogne omkring Solbjerg” Bind 4. 

 Østergårdsvej 217, Fattighuset også kaldet Kommunehuset blev oprindelig opført til bolig for sognedegnen og måske brugt som skole omkring 1720. Det lå indbygget i kirkegårdsdiget lidt fra hjørnet af Drammelstrupvej med facade mod Østergårdsvej. Da den sidste sognedegn døde i 1831 blev huset indrettet til Fattighus. Huset brændte i 1891, efter at en af beboerne Sidsel – i frustration over sin tilværelse – satte ild på. Det nuværende hus blev opført i 1892 til brug for fattigvæsenet. Sidsel blev dømt 2½ års forbedringshus, som hun afsonede i Viborg, og hun skulle betale erstatning både til de andre beboere, til Astrup Sogneråd og Brandforsikringen med i alt 1.919,00 kroner. Det var rigtig mange penge dengang, og det har hun næppe nogensinde fået betalt.  Sidsel tilbragte sine sidste år i det nye Fattighus. Hun døde i 1928. Historien om Sidsel og hendes sørgelige skæbne kan læses i den ene af Arkivet udgivne bøger om Solbjerg og Omegn.

Her slutter vandreturen – vi håber det har været interessant. Vil du vide mere om de enkelte gårde, Kirken, Præstegården med mere, er du altid velkommen til at besøge Solbjerg Egnsarkiv i åbningstiden hver tirsdag fra kl. 15.-17.00. Også hvis dit spørgsmål vedrører en helt anden lokalitet i Solbjerg og Omegn. Kontakt os gerne i forvejen, så vi har mulighed for at finde diverse materiale frem. Arkivet kan kontaktes på telefon nr. 25674516, Lis Hauerslev.

 

Arkivet holder sommerferielukket.

Sidste åbningsdag tirsdag den 1. juli – Første åbningsdag den 5. august.

Generalforsamling 2025 – Støtteforeningen

Tur til Kalø Jagtslot torsdag d. 26. sept 2024 med Støtteforeningen.

 

Arkivet holder julelukket fra tirsdag den 12. december 2023 til tirsdag den 9. januar 2024.

Arkivet ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

 

Vi mangler i den grad frivillige medarbejdere på Arkivet. Vi er for øjeblikket 4, der arbejder aktivt + 2 langtidssygemeldte. Det vi især mangler frivillige til er at lægge billeder ind på Arkiv.dk. Det er sådan, at vi indscanner hele vores billedarkiv, og herefter lægger det på internettet. Inden da kontrollerer vi lige de oplysninger, vi har på personer og steder, så at vi er sikre på, at det er de rigtige oplysninger, der kommer ud på nettet.
Der er også mange andre funktioner, som vi gerne vil have hjælp til.

Prøv at gå ind på www.arkiv.dk På resultatsiden, der er kommet frem. Klik på “Udvidet søgning” under logobilledet. I venstre side ved ”Arkiv” skriv ”sol” og klik på Solbjerg og Omegns….

Nu er du klar til at søge specifikt på ting, der interessere dig f.eks. Tulstrup, Niels Peters Kro, en bestemt person e.l. Det er ikke sikkert, at det giver resultat endnu, idet vi mangler at lægge ca. 3000-5000 billeder ind og endnu flere arkivalier. Det er hovedsagelig Astrup- og Tiset Sogne. Hvorimod Hvilsted- og Tulstrup sogne er fuldført. 

Arkivet holder sommerferielukket

Fra fredag den 7. juli 2023 til mandag den 7. august (sammen med biblioteket)

 

Ordinær generalforsamling i ”Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv”
afholdes i år torsdag den 27. april kl. 19^30.

Foreningen vedtægter kan ses på:   https://egnsarkivetsolbjerg.dk/generalforsamling/foreningens-love/

Dagsordenen kan ses på vores hjemmeside.

Efter Generalforsamlingen i kaffepausen vil der være mulighed for at betale kontingent og blive indmeldt i Støtteforeningen. . Kontingentet til Støtteforeningen er for en familie 100,- kr. og for enlige 50,- kr. om året. Årets hæfteudgivelse fra Solbjerg Arkivs Støtteforening er ”Historier fra Solbjerg Hovedgade” skrevet af Jytte Kristensen. Hæftet koster i løssalg 25,- kr. Medlemmer af ”Støtteforeningen” får det gratis.

Efter kaffepausen vil tidligere borgmester i Odder – Uffe Jensen fortælle om sit liv, og herunder om sin opvækst i Solbjerg.

Skulle du have lyst til at se vores tidligere hæfteudgivelser kan det gøres her:  https://egnsarkivetsolbjerg.dk/udgivelser/postkort/

 

KOM til revy!

Vi viser Solbjerg revyen fra 1994
”Solbjerg Zapper”.
Torsdag den 9. februar 2023 kl. 19.00
Café Solbjerg i Folkehuset
Kun 50,- kr. for at få rørt lattermusklerne og
desuden får du kaffe/te og kage.
Tilmelding til Jørgen Christensen,
på tlf. nr. 21 67 24 22 (send en SMS med navn og antal personer) eller mail:
. Senest den 4/2

Frivillige medarbejdere

Vi har også brug for frivillige medarbejdere
og der er næsten frit valg på alle hylder, hvad
du vil beskæftige dig med, hvor lang tid du vil
bruge og hvornår. Se flere oplysninger på vores
hjemmeside om hvilke muligheder der er –
https://egnsarkivetsolbjerg.dk/medarbejdere/ 

Arkivet har julelukket fra den 16. dec. 2022 til den tirsdag d. 10. januar 2023.

Skulle du mangle en god julegave ide så er der muligheden for at købe Solbjergbøgerne fra 1-5.
Samlet koster de 500,- kr – enkeltvis koster de 125 kr. Arkivet har åbent på tirsdage fra kl. 15-17.

 

Besøg på bunkermuseet i Silkeborg d. 27. august 2022.

”Støtteforeningen” havde en tur til Bunkermuseet i Silkeborg den 27. august.

Her fik vi en guidet tur i Museums-bunkeren, hvor der er mange effekter og ting fra nazisternes tid.
Vi var også i Generalens bunker, hvor Herman von Hanniken og i slutningen af krigen Georg Heinrich Lindemann sad og ledede de tyske tropper i Danmark fra 1943-45. Billedet er fra  Besøgs-bunkeren af de to rundvisere Stig Andersen og Ole Bang-Larsen.

Udstillingen som var på Hovedgaden ved byens 150 års jubilæum kan nu ses i “Borgerhusets Café” (Lokalcentret)

Her er et eksempel: https://egnsarkivetsolbjerg.dk/wp-content/uploads/2022/07/Hovedgaden-88-faerdig.pdf
Resten af plakaterne kan ses på https://egnsarkivetsolbjerg.dk/plakater/ 

Arkivet holder sommerferielukket sammen med Folkebiblioteket fra den 8. juli til den 8. august 2022.
Det er i ugerne 28-31.

Har du nu god tid her en sommeraften, så skulle du gå ind på www.arkiv.dk og skrive ”Solbjerg” i ”søgefeltet”. Frem kommer for øjeblikket 3.402 resultater. De er dog ikke alle fra Solbjerg i Aarhus Kommune.
På resultatsiden, der er kommet frem. Klik på “Udvidet søgning” under logobilledet.
I venstre side ved ”Arkiv” skriv ”sol”, og klik på Solbjerg og Omegns….

Nu er du klar til at søge specifikt på ting, der interessere dig f.eks. Tulstrup, Niels Peters Kro, en bestemt person e.l. Det er ikke sikkert, at det giver resultat endnu, idet vi mangler at lægge ca. 3.000 billeder ind og endnu flere arkivalier.

Årets hæfte 2022

Årets hæfteudgivelse fra Solbjerg Arkivs Støtteforening er ”Solbjerg i billeder”. Det beskriver bl.a. Solbjerg set fra luften og dele af Solbjerg Hovedgade – kroerne, købmændene og bageren. Årets hæfte er i år i A4 format og koster i løssalg 40,- kr. Medlemmer af ”Støtteforeningen” får det gratis. Kontingentet til Støtteforeningen er for en familie 100,- kr. og for enlige 50,- kr. om året. Hæftet kan købes i Arkivets åbningstid tirsdage fra kl 15-17 og ved ”Solbjergs 150 år jubilæum” lørdag d. 21. maj i ”Arkivets bod”.

 

Ordinær generalforsamling i Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv
Onsdag den 20. april 2022

Solbjerg Arkivs Støtteforening har valgt ny bestyrelse på den årlige generalforsamling. Har du lyst til at se den nye sammensætning, kan det gøres på:  https://egnsarkivetsolbjerg.dk/stoetteforeningens-bestyrelse-2/
Efter generalforsamlingen holdt Hüseyin Arac et fornøjeligt foredrag om at være gæstearbejder og arbejde på Jernstøberiet Dania, ”Stålvaren” i Solbjerg, som tolk og politiker. Har du lyst til at læse referatet fra generalforsamlingen kan det gøres her.
https://egnsarkivetsolbjerg.dk/generalforsamling-2022/

Arkivet ønsker alle glædelig jul og et godt nytår. Arkivet holder julelukket til den 11. januar.

Vi må desværre holde lukket på arkivet tirsdag den 21. september på grund af kursusvirksomhed

Der lå tidligere et gartneri på Solbjerg Hovedgade – hvor vi i dag har Sødalen.

Kommentar fra Facebook: Karin Bach: Det gartneri der ses på billedet, tilhørte Gartnerparret Erna og Marinus Jensens. Lå ganske rigtig bag ved det der i en del år var Sparekasse. Vejen op til drivhusene gik op langs hækken igennem gartneriet rundede og kom ud ved bager Schulz, senere Bonde. Der handlede vi grønsager, buketter og al anden daglig handel. Bygningen foran misbænkene er den gamle lægebolig, i min barndom Dr. Kirkholt.
Den lyse striber er Amtsvejen Landevejen I baggrunden ses købmand Nielsens pakhus og til højre derfor den hvide bygning Amtsvejen 56, mit barndomshjem Solbjerg Blikkenslager Forretning. Yderst til højre i billedet det hvide stuehus til gartneriet Sødal, som gartner Nielsen havdedrevet op, var nærmest et engross gartneri, hvor stephanosis var deres speciale.

“Nyt æresmedlem”

Thorkild Lyby er blevet udpeget som æresmedlem i ”Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Forening”. Thorkild er doktor teol. har været universitetslærer og gennem hele livet været ”højskolemand”. Han har været formand for bestyrelsen af Ask Højskole i 29 år og lærer i 4 år. Han har skrevet ”Kundskab og Ånd” om Ask Højskole fra start i 1869-1994 og ”Ask Højskoles sidste år” fra 1994-2005

Thorkild Lyby sammen med formanden for Støtteforeningen Lisbeth Andersen

“Aflysning”

Vi har været nødt til at aflyse vores generalforsamling i Støtteforeningen for ”Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv” pga. corona-krisen. Bestyrelsen fortsætter uændret til næste generalforsamling. Medlemmer af støtteforeningen får udleveret ved kontingentindbetaling: Skriftlig beretning fra Formanden Lisbeth Andersen og om Arkivets arbejde ved Lis Hauerslev. Desuden udleveres Støtteforeningens og Arkivets regnskab + hæfte (Solbjerg Mejeri).

Egnsarkivet har åbningstid: (NB Arkivet er desværre lukket pga. corona)

Tirsdage fra kl. 15-17

“Ormestenen”

I år er det 100 år siden at Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark. I den forbindelse blev der rejst mange Genforeningssten i Danmark – Solbjerg har også en.

Følgende er fra https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten

Genforeningsstenen står i T-krydset, hvor Østergårdsvej munder ud i Solbjerg Hovedgade, 8355 Solbjerg.

Den 20. august 1920 blev genforeningsstenen i Solbjerg afsløret af pastor F.S. Bendix, Astrup kirke.
Øverst over furen er afbildet en bugtende og skællet orm omkring navnet Ormestenen.
Læge Snitker har forfattet indskriften.
Den tidligere tekst på mindets cement- og stensokkel “9/7 – 1920” eksisterer ikke mere.
Teksten minder i øvrigt meget om indskriften på den ene genforeningssten i Asferg, Randers kommune.
Ormestenen er allerede omtalt i et markskelbrev fra 1576. Den dannede skel mellem byerne Fastrup i Vitved sogn, Hjelmslev Herred, og Onsted i Hvilsted sogn, Hads Herred. Et sagn fortæller yderligere, at der i 1722 opstod en strid om skellet mellem Fastrup og Onsted byer. Da sandemændene ikke kunne finde skellet og løse striden, henvendte de stridende parter sig til præsten i Frue-Ring-Vitved, som tilrådede de uenige bymænd til at bede Gud om, der måtte blive sendt et tegn fra himlen. Da krøb en orm op af jorden og kravlede hen over stenen, og hvor den kravlede, fremkom den dybe fure. Furen angav herefter skellet og stenen fik sit navn.

En mere omfattende beskrivelse af Ormestenen skrevet af Aage Domino er i ”Fire sogne omkring Solbjerg 1” side 80.

"Livshistorie-Café"  som skulle have været afholdt den 30 april er aflyst.

”Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv” har udsat generalforsamlingen, der skulle være have været afholdt d. 16. april er udskudt pga. Corona-virus. 

Solbjerg Bibliotek er lukket på grund af Corona-virus - og dermed er Solbjerg Arkiv også lukket. Læg mærke til, hvornår vi åbner igen på Aarhus Bibliotekernes hjemmeside www.aakb.dk 

Det sker med et billede af Ejgil Rasmussen der – som 15 årig – henter roer en vinterdag i roekulen på ”Elleballegård”.

Solbjergbøgerne

Solbjergbøgerne består af 4 bøger + et emnekatalog. De er udgivet fra 1979-1999.
Du får alle 5 “bøger” for den rørende billige pris af 400,- kr.
Skal du bare have et enkelt eksemplar af en af bøgerne koster den 125,- kr.

Solbjergbøgerne

Årets Hæfte

Årets Hæfte 2019 er skrevet af Karen Larsen, Lis Hauerslev og Jytte Kristensen og fortæller om om Fuglbjerggård, som oprindelig lå i Gammel Solbjerg, men som blev udflyttet til Solbjerg Hedevej 51. Gården er nu revet ned, og der er ved at blive bygget en ny integreret institution på grunden. Hæftet vil blive udleveret til medlemmerne ved kontingentindbetalingen. (50 kr. pr. enkeltperson og 80 kr. for en familie).
Ikke-medlemmer kan købe hæftet for 25 kr.

Medarbejdere søges

Arkivet mangler personer til at arbejde et par timer om ugen. Jobbet kan sagtens være midlertidigt. Er det noget for dig, så henvend dig til arkivet. Det må gerne være folk med kendskab til edb til “husbehov”, men der er også brug for personer til andre opgaver.

Et eldorado af danske film.

”Hvornår var det nu det var?” Spørgsmålet får ny betydning, hvis man går ind på hjemmesiden www.danmarkpåfilm.dk Her kan man nemlig gå ind og se film, der dokumenterer hverdagslivet landet over fra 1899 til 1955. Både film med og uden lyd.

Filmene stammer fra Det Danske Filminstituts filmarkiv, hvor man er i fuld gang med at digitalisere de tusindvis af dokumentarfilm, der er samlet siden 1941. Foreløbig er 680 film gjort tilgængelige. Af dem er der lavet 1350 klip, som varer mellem ét og fem minutter.

På forsiden er der en oversigt med temaer, tidslinjer og et danmarkskort, hvor man kan finde film fra det sted, man bor. I bunden af forsiden er der en alfabetisk liste med emneord med alt, hvad der findes på hjemmesiden.

Nordisk film, Politikens filmjournaler og kongelig hoffotograf Peter Elfelt er storleverandører af film, men også private har bidraget til samlingen. Se f.eks. en film om traktortræk ved Malling i 1952.

Så gå på jagt i fortiden og del oplevelserne med venner og familie. God fornøjelse!Arkivleder

I flere år har arkivet været uden officiel leder. Men fra d.1.august 2017 har Lis Hauerslev nu kontrakt på, at hun er arkivleder med de pligter og det yderst beskedne honorar, der følger med. Det giver mere orden i geledderne og klarhed både indadtil og udadtil. Og Lis har allerede vist, at hun er god og kompetent til at styre sine tropper.

Udstilling på arkivet

Arkivets udstilling er for øjeblikket 3 plancher fra Fuglbjerggård.

Gravsten i de fire sogne i Solbjerg

I disse år gennemfotograferes de fleste kirkegårdes gravsten i Danmark. Billederne lægges på nettet, så slægtsforskere og andre interesserede nu også har denne mulighed for at finde oplysninger frem om deres familie. Det sted, man kan finde de fleste, har adressen www.findengrav.dk, hvor man kan taste den pågældende kirkegård ind, hvorefter man vælger et navn ud fra en alfabetisk liste. Men det er ikke alle, man kan finde ad den vej. I Solbjergområdet drejer det sig om kirkegårdene i Astrup, Hvilsted og Tulstrup. Søger man et gravsted på Tiset kirkegård, skal man til hjemmesiden: DIS-gravsten: www.gravsten.dis-danmark.dk , hvor man skal indtaste oplysninger i en formular for at finde personen og derefter klikke på navnet for at komme frem til gravstenen. Alle disse kirkegårde er blevet fotograferet i løbet af 2015 og 2016. Der kan også linkes fra arkivets hjemmeside under links.     https://egnsarkivetsolbjerg.dk/links/

Slægtsforskning (Arkiv.dk)

Dyrker du slægtsforskning eller arbejder en del med det, kunne du måske være os behjælpelig med at indskrive billeder i www.arkiv.dk . Det er sådan, at vi indscanner hele vores billedarkiv og herefter putter det på internettet. Inden da kontrollerer vi lige de oplysninger, vi har på personer og steder, sådan at vi er sikre på, at det er de rigtige oplysninger, der kommer ud på nettet. Der er også mange andre funktioner, som vi gerne vil have hjælp til.

Har du nu god tid her på de lange vinteraftener, så skulle du at gå ind på www.arkiv.dk og skrive ”Solbjerg” i ”søgefeltet”. Frem kommer for øjeblikket 3.402 resultater.
På resultatsiden, der er kommet frem. Klik på “Udvidet søgning” under logobilledet. I venstre side ved ”Arkiv” skriv ”sol” og klik på Solbjerg og Omegns….

Nu er du klar til at søge specifikt på ting, der interessere dig f.eks. Tulstrup, Niels Peters Kro, en bestemt person e.l. Det er ikke sikkert, at det giver resultat endnu, idet vi mangler at lægge ca. 4000-6000 billeder ind og endnu flere arkivalier.

Udgivelser

Du kan også kigge på vores hjemmeside på www.egnsarkivetsolbjerg.dk . Her kan du se hvilke udgivelser, vi har på arkivet af bøger og hæfter, åbningstider mm. På hjemmesiden er der også nogle gamle billeder, vi ikke kan finde ud af. De samme billeder ligger i Facebook gruppen ”Solbjerg i gamle dage”. Facebook-gruppen er en gruppe, hvor du kan lægge billeder ind og få andre i byen til at komme med deres bud på, hvem der skulle være på billedet.

Medlem af Støtteforeningen

Du kan blive medlem af “Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv” og støtte arbejdet på arkivet.
Hæftet, der er udarbejdet i forbindelse med generalforsamlingen, får medlemmerne af Støtteforeningen gratis og bliver udleveret til medlemmerne ved kontingentindbetalingen. (50 kr. pr. enkeltperson og 80 kr. for en familie).
Ikke-medlemmer kan købe hæftet for 25 kr.

Medlemskab af støtteforeningen for Solbjerg Lokalarkiv

På generalforsamlingen kan man indbetale kontingent (50 kr. for 1 person og 100 kr. for en familie) og få årets hæfte udleveret. De øvrige medlemmer kan se frem til at få besøg af et medlem af bestyrelsen. Nye medlemmer kan henvende sig til formanden på tlf.52 23 27 07 eller komme ned på arkivet tirsdag mellem kl. 15 og 17.

Egnsarkivet har åbningstid: Tirsdage fra kl. 15-17

Medarbejder søges

Arkivet mangler en person m/k til scanning af billeder et par timer on ugen. Jobbet kan sagtens være midlertidigt. Er det noget for dig, så henvend dig til arkivet.

Gravsten i de fire sogne i Solbjerg

I disse år gennemfotograferes de fleste kirkegårdes gravsten i Danmark. Billederne lægges på nettet, så slægtsforskere og andre interesserede nu også har denne mulighed for at finde oplysninger frem om deres familie. Det sted, man kan finde de fleste, har adressen www.findengrav.dk, hvor man kan taste den pågældende kirkegård ind, hvorefter man vælger et navn ud fra en alfabetisk liste. Men det er ikke alle, man kan finde ad den vej. I Solbjergområdet drejer det sig om kirkegårdene i Astrup, Hvilsted og Tulstrup. Søger man et gravsted på Tiset kirkegård, skal man til hjemmesiden: DIS-gravsten: gravsten.dis-danmark.dk, hvor man skal indtaste oplysninger i en formular for at finde personen og derefter klikke på navnet for at komme frem til gravstenen. Alle disse kirkegårde er blevet fotograferet i løbet af 2015 og 2016. Der kan også linkes fra arkivets hjemmeside under links.     https://egnsarkivetsolbjerg.dk/links/