Forside

Tur til Kalø Jagtslot torsdag d. 26. sept 2024 med Støtteforeningen.

 

Arkivet holder julelukket fra tirsdag den 12. december 2023 til tirsdag den 9. januar 2024.

Arkivet ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

 

Vi mangler i den grad frivillige medarbejdere på Arkivet. Vi er for øjeblikket 4, der arbejder aktivt + 2 langtidssygemeldte. Det vi især mangler frivillige til er at lægge billeder ind på Arkiv.dk. Det er sådan, at vi indscanner hele vores billedarkiv, og herefter lægger det på internettet. Inden da kontrollerer vi lige de oplysninger, vi har på personer og steder, så at vi er sikre på, at det er de rigtige oplysninger, der kommer ud på nettet.
Der er også mange andre funktioner, som vi gerne vil have hjælp til.

Prøv at gå ind på www.arkiv.dk På resultatsiden, der er kommet frem. Klik på “Udvidet søgning” under logobilledet. I venstre side ved ”Arkiv” skriv ”sol” og klik på Solbjerg og Omegns….

Nu er du klar til at søge specifikt på ting, der interessere dig f.eks. Tulstrup, Niels Peters Kro, en bestemt person e.l. Det er ikke sikkert, at det giver resultat endnu, idet vi mangler at lægge ca. 3000-5000 billeder ind og endnu flere arkivalier. Det er hovedsagelig Astrup- og Tiset Sogne. Hvorimod Hvilsted- og Tulstrup sogne er fuldført. 

Arkivet holder sommerferielukket

Fra fredag den 7. juli 2023 til mandag den 7. august (sammen med biblioteket)

 

Ordinær generalforsamling i ”Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv”
afholdes i år torsdag den 27. april kl. 1930.

Foreningen vedtægter kan ses på:   https://egnsarkivetsolbjerg.dk/generalforsamling/foreningens-love/

Dagsordenen kan ses på vores hjemmeside.

Efter Generalforsamlingen i kaffepausen vil der være mulighed for at betale kontingent og blive indmeldt i Støtteforeningen. . Kontingentet til Støtteforeningen er for en familie 100,- kr. og for enlige 50,- kr. om året. Årets hæfteudgivelse fra Solbjerg Arkivs Støtteforening er ”Historier fra Solbjerg Hovedgade” skrevet af Jytte Kristensen. Hæftet koster i løssalg 25,- kr. Medlemmer af ”Støtteforeningen” får det gratis.

Efter kaffepausen vil tidligere borgmester i Odder – Uffe Jensen fortælle om sit liv, og herunder om sin opvækst i Solbjerg.

Skulle du have lyst til at se vores tidligere hæfteudgivelser kan det gøres her:  https://egnsarkivetsolbjerg.dk/udgivelser/postkort/

 

KOM til revy!

Vi viser Solbjerg revyen fra 1994
”Solbjerg Zapper”.
Torsdag den 9. februar 2023 kl. 19.00
Café Solbjerg i Folkehuset
Kun 50,- kr. for at få rørt lattermusklerne og
desuden får du kaffe/te og kage.
Tilmelding til Jørgen Christensen,
på tlf. nr. 21 67 24 22 (send en SMS med navn og antal personer) eller mail:
. Senest den 4/2

Frivillige medarbejdere

Vi har også brug for frivillige medarbejdere
og der er næsten frit valg på alle hylder, hvad
du vil beskæftige dig med, hvor lang tid du vil
bruge og hvornår. Se flere oplysninger på vores
hjemmeside om hvilke muligheder der er –
https://egnsarkivetsolbjerg.dk/medarbejdere/ 

Arkivet har julelukket fra den 16. dec. 2022 til den tirsdag d. 10. januar 2023.

Skulle du mangle en god julegave ide så er der muligheden for at købe Solbjergbøgerne fra 1-5.
Samlet koster de 500,- kr – enkeltvis koster de 125 kr. Arkivet har åbent på tirsdage fra kl. 15-17.

 

Besøg på bunkermuseet i Silkeborg d. 27. august 2022.

”Støtteforeningen” havde en tur til Bunkermuseet i Silkeborg den 27. august.

Her fik vi en guidet tur i Museums-bunkeren, hvor der er mange effekter og ting fra nazisternes tid.
Vi var også i Generalens bunker, hvor Herman von Hanniken og i slutningen af krigen Georg Heinrich Lindemann sad og ledede de tyske tropper i Danmark fra 1943-45. Billedet er fra  Besøgs-bunkeren af de to rundvisere Stig Andersen og Ole Bang-Larsen.

Udstillingen som var på Hovedgaden ved byens 150 års jubilæum kan nu ses i “Borgerhusets Café” (Lokalcentret)


Her er et eksempel: https://egnsarkivetsolbjerg.dk/wp-content/uploads/2022/07/Hovedgaden-88-faerdig.pdf
Resten af plakaterne kan ses på https://egnsarkivetsolbjerg.dk/plakater/ 

Arkivet holder sommerferielukket sammen med Folkebiblioteket fra den 8. juli til den 8. august 2022.
Det er i ugerne 28-31.

Har du nu god tid her en sommeraften, så skulle du gå ind på www.arkiv.dk og skrive ”Solbjerg” i ”søgefeltet”. Frem kommer for øjeblikket 3.402 resultater. De er dog ikke alle fra Solbjerg i Aarhus Kommune.
På resultatsiden, der er kommet frem. Klik på “Udvidet søgning” under logobilledet.
I venstre side ved ”Arkiv” skriv ”sol”, og klik på Solbjerg og Omegns….

Nu er du klar til at søge specifikt på ting, der interessere dig f.eks. Tulstrup, Niels Peters Kro, en bestemt person e.l. Det er ikke sikkert, at det giver resultat endnu, idet vi mangler at lægge ca. 3.000 billeder ind og endnu flere arkivalier.

Årets hæfte 2022

Årets hæfteudgivelse fra Solbjerg Arkivs Støtteforening er ”Solbjerg i billeder”. Det beskriver bl.a. Solbjerg set fra luften og dele af Solbjerg Hovedgade – kroerne, købmændene og bageren. Årets hæfte er i år i A4 format og koster i løssalg 40,- kr. Medlemmer af ”Støtteforeningen” får det gratis. Kontingentet til Støtteforeningen er for en familie 100,- kr. og for enlige 50,- kr. om året. Hæftet kan købes i Arkivets åbningstid tirsdage fra kl 15-17 og ved ”Solbjergs 150 år jubilæum” lørdag d. 21. maj i ”Arkivets bod”.

 

Ordinær generalforsamling i Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv
Onsdag den 20. april 2022

Solbjerg Arkivs Støtteforening har valgt ny bestyrelse på den årlige generalforsamling. Har du lyst til at se den nye sammensætning, kan det gøres på:  https://egnsarkivetsolbjerg.dk/stoetteforeningens-bestyrelse-2/
Efter generalforsamlingen holdt Hüseyin Arac et fornøjeligt foredrag om at være gæstearbejder og arbejde på Jernstøberiet Dania, ”Stålvaren” i Solbjerg, som tolk og politiker. Har du lyst til at læse referatet fra generalforsamlingen kan det gøres her.
https://egnsarkivetsolbjerg.dk/generalforsamling-2022/

Arkivet ønsker alle glædelig jul og et godt nytår. Arkivet holder julelukket til den 11. januar.

Vi må desværre holde lukket på arkivet tirsdag den 21. september på grund af kursusvirksomhed

Egnsarkivets Støtteforening udgav “Solbjergbogen 5”.
Bogen kan nu købes på Arkivet og i Superbrugsen i Solbjerg for 125,- kr.

Arkivleder Lis Hauerslev fortalte om bogens tilblivelse.

Egnsarkivets Støtteforening holder generalforsamling, der er udskudt fra foråret pga. af Corona.
Den afholdes den:

 12. august kl 19.00

I Folkebibliotekets lokaler Kærgårdsvej 4.
Dagsorden ifølge vedtægterne, som kan ses på: https://egnsarkivetsolbjerg.dk/generalforsamling/foreningens-love/
Der er varslet en kontingentforhøjelse fra 80,- kr til 100, kr for familier.
(enkeltpersoner stadig 50,- kr om året)

Efter generalforsamlingen vil Thorkild Lyby fortælle om: ”Cykel-Frede” en intelligent original fra Solbjerg-området. (også beskrevet i Solbjergbogen 5)

Ønsker du at se referatet + Regnskab kan det gøres her:

Før Generalforsamlingen vil Støtteforeningen holde en lille reception fra kl 18.00 for

Udgivelse af:  ”Solbjergbogen 5 ”

Det er muligt at købe bogen på receptionen for medlemmer af støtteforeningen for 100,- kr. For ikke medlemmer koster den 125,- kr. Bogen kan efterfølgende købes på Arkivet og i Superbrugsen til 125,- kr.

Solbjergbogen 5

 

Arkivet bliver nødt til at udskyde generalforsamlingen i Støtteforeningen, der var varslet til d. 22. april pga. af forsamlingsrestriktionerne.
Ny dato bliver den 12. august kl. 19.30

Battrup Nordgaard

Et billede fra Battrup Nordgaard. Dengang var det meget anmindeligt at henvise til nærmeste jernbanestation. Derfor pr. Maarslet selvom gården lå i Tiset Sogn. (Vil du se billedet i hel størrelse klik på det)

På forsiden af sidste nummer af Solbjerg NU var der et flot billede af Astrup Kirke og gule rapsmarker. Karen Larsen på Arkivet havde en erindring om, at vi havde et billede fra 1905 taget fra samme vinkel. Marken tilhører Mustrupvej 2, og tre unge mennesker har travlt med at tynde roer. (Vil du se billedet i hel størrelse klik på det)


Så genåbner vi for besøgende til Arkivet. Det er på tirsdage fra kl. 15-17. Vi tager selvfølgelig de Corona-forholdsregler der skal til.

I får lige et billede med af Solbjerg Kro 1920 i Gl. Solbjerg (Vil du se billedet i hel størrelse klik på det)

 

Skulle du nu sidde og kede dig her en sommeraften, når vejret ikke er så godt, kan du gå ind på ”Danmark set fra luften – før Google” på: http://www.kb.dk/danmarksetfraluften
Når du kommer ind på hjemmesiden, skal du flytte kortet op til det område, du ønsker at søge på, og klikke på det grønne mærke. Så kommer billede og oplysninger længere nede frem om fotoet.

Her et eksempel fra Solbjerg Hovedgade 56

 

Arkivet bliver nødt til at udskyde generalforsamlingen i Støtteforeningen, der var varslet til d. 22. april pga. af forsamlingsrestriktionerne.
Ny dato bliver den 12. august kl. 19.30

Skulle du nu sidde og kede dig her en sommeraften, når vejret ikke er så godt, kan du gå ind på ”Danmark set fra luften – før Google” på: http://www.kb.dk/danmarksetfraluften

Når du kommer ind på hjemmesiden, skal du flytte kortet op til det område, du ønsker at søge på, og klikke på det grønne mærke. Så kommer billede og oplysninger længere nede frem om fotoet.

Her et eksempel fra Solbjerg Hovedgade 56

Der lå tidligere et gartneri på Solbjerg Hovedgade – hvor vi i dag har Sødalen.

Kommentar fra Facebook: Karin Bach: Det gartneri der ses på billedet, tilhørte Gartnerparret Erna og Marinus Jensens. Lå ganske rigtig bag ved det der i en del år var Sparekasse. Vejen op til drivhusene gik op langs hækken igennem gartneriet rundede og kom ud ved bager Schulz, senere Bonde. Der handlede vi grønsager, buketter og al anden daglig handel. Bygningen foran misbænkene er den gamle lægebolig, i min barndom Dr. Kirkholt.
Den lyse striber er Amtsvejen Landevejen I baggrunden ses købmand Nielsens pakhus og til højre derfor den hvide bygning Amtsvejen 56, mit barndomshjem Solbjerg Blikkenslager Forretning. Yderst til højre i billedet det hvide stuehus til gartneriet Sødal, som gartner Nielsen havdedrevet op, var nærmest et engross gartneri, hvor stephanosis var deres speciale.

Karin Bach Karsten Lauridsen jeg kender det kun som garager og vaskerum. Har aldrig hørt om lade.
I vaskehuset senere sparekassen, startede min far Agner Kristensen sin blikkenslager forretning slut 1944,start 45. For senere, efter krigen at købe Møllebo af købmand Nielsen og fortsætte din virksomhed det. Kirkholt kom fra Løgten og der var min far i lære. Ja, så har de nok manglet en blikkenslager i Solbjerg

Karsten Lauridsen Karin Bach hvis du går på hjemmesiden arkiv.dk kan du søge på solbjerg hovedgade 57 der er billeder af huset og laden fra 1915 (søg på F72)

“Nyt æresmedlem”

Thorkild Lyby er blevet udpeget som æresmedlem i ”Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Forening”. Thorkild er doktor teol. har været universitetslærer og gennem hele livet været ”højskolemand”. Han har været formand for bestyrelsen af Ask Højskole i 29 år og lærer i 4 år. Han har skrevet ”Kundskab og Ånd” om Ask Højskole fra start i 1869-1994 og ”Ask Højskoles sidste år” fra 1994-2005

Thorkild Lyby sammen med formanden for Støtteforeningen Lisbeth Andersen

“Aflysning”

Vi har været nødt til at aflyse vores generalforsamling i Støtteforeningen for ”Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv” pga. corona-krisen. Bestyrelsen fortsætter uændret til næste generalforsamling. Medlemmer af støtteforeningen får udleveret ved kontingentindbetaling: Skriftlig beretning fra Formanden Lisbeth Andersen og om Arkivets arbejde ved Lis Hauerslev. Desuden udleveres Støtteforeningens og Arkivets regnskab + hæfte (Solbjerg Mejeri).

Egnsarkivet har åbningstid: (NB Arkivet er desværre lukket pga. corona)

Tirsdage fra kl. 15-17

“Ormestenen”

I år er det 100 år siden at Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark. I den forbindelse blev der rejst mange Genforeningssten i Danmark – Solbjerg har også en.

Følgende er fra https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/genforeningssten

Genforeningsstenen står i T-krydset, hvor Østergårdsvej munder ud i Solbjerg Hovedgade, 8355 Solbjerg.

Den 20. august 1920 blev genforeningsstenen i Solbjerg afsløret af pastor F.S. Bendix, Astrup kirke.
Øverst over furen er afbildet en bugtende og skællet orm omkring navnet Ormestenen.
Læge Snitker har forfattet indskriften.
Den tidligere tekst på mindets cement- og stensokkel “9/7 – 1920” eksisterer ikke mere.
Teksten minder i øvrigt meget om indskriften på den ene genforeningssten i Asferg, Randers kommune.
Ormestenen er allerede omtalt i et markskelbrev fra 1576. Den dannede skel mellem byerne Fastrup i Vitved sogn, Hjelmslev Herred, og Onsted i Hvilsted sogn, Hads Herred. Et sagn fortæller yderligere, at der i 1722 opstod en strid om skellet mellem Fastrup og Onsted byer. Da sandemændene ikke kunne finde skellet og løse striden, henvendte de stridende parter sig til præsten i Frue-Ring-Vitved, som tilrådede de uenige bymænd til at bede Gud om, der måtte blive sendt et tegn fra himlen. Da krøb en orm op af jorden og kravlede hen over stenen, og hvor den kravlede, fremkom den dybe fure. Furen angav herefter skellet og stenen fik sit navn.

En mere omfattende beskrivelse af Ormestenen skrevet af Aage Domino er i ”Fire sogne omkring Solbjerg 1” side 80.

"Livshistorie-Café"  som skulle have været afholdt den 30 april er aflyst.

”Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv” har udsat generalforsamlingen, der skulle være have været afholdt d. 16. april er udskudt pga. Corona-virus. 

Solbjerg Bibliotek er lukket på grund af Corona-virus - og dermed er Solbjerg Arkiv også lukket. Læg mærke til, hvornår vi åbner igen på Aarhus Bibliotekernes hjemmeside www.aakb.dk 

Det sker med et billede af Ejgil Rasmussen der – som 15 årig – henter roer en vinterdag i roekulen på ”Elleballegård”.

Solbjergbøgerne

Solbjergbøgerne består af 4 bøger + et emnekatalog. De er udgivet fra 1979-1999.
Du får alle 5 “bøger” for den rørende billige pris af 400,- kr.
Skal du bare have et enkelt eksemplar af en af bøgerne koster den 125,- kr.

Solbjergbøgerne

Årets Hæfte

Årets Hæfte 2019 er skrevet af Karen Larsen, Lis Hauerslev og Jytte Kristensen og fortæller om om Fuglbjerggård, som oprindelig lå i Gammel Solbjerg, men som blev udflyttet til Solbjerg Hedevej 51. Gården er nu revet ned, og der er ved at blive bygget en ny integreret institution på grunden. Hæftet vil blive udleveret til medlemmerne ved kontingentindbetalingen. (50 kr. pr. enkeltperson og 80 kr. for en familie).
Ikke-medlemmer kan købe hæftet for 25 kr.

Medarbejdere søges

Arkivet mangler personer til at arbejde et par timer om ugen. Jobbet kan sagtens være midlertidigt. Er det noget for dig, så henvend dig til arkivet. Det må gerne være folk med kendskab til edb til “husbehov”, men der er også brug for personer til andre opgaver.

Et eldorado af danske film.

”Hvornår var det nu det var?” Spørgsmålet får ny betydning, hvis man går ind på hjemmesiden www.danmarkpåfilm.dk Her kan man nemlig gå ind og se film, der dokumenterer hverdagslivet landet over fra 1899 til 1955. Både film med og uden lyd.

Filmene stammer fra Det Danske Filminstituts filmarkiv, hvor man er i fuld gang med at digitalisere de tusindvis af dokumentarfilm, der er samlet siden 1941. Foreløbig er 680 film gjort tilgængelige. Af dem er der lavet 1350 klip, som varer mellem ét og fem minutter.

På forsiden er der en oversigt med temaer, tidslinjer og et danmarkskort, hvor man kan finde film fra det sted, man bor. I bunden af forsiden er der en alfabetisk liste med emneord med alt, hvad der findes på hjemmesiden.

Nordisk film, Politikens filmjournaler og kongelig hoffotograf Peter Elfelt er storleverandører af film, men også private har bidraget til samlingen. Se f.eks. en film om traktortræk ved Malling i 1952.

Så gå på jagt i fortiden og del oplevelserne med venner og familie. God fornøjelse!Arkivleder

I flere år har arkivet været uden officiel leder. Men fra d.1.august 2017 har Lis Hauerslev nu kontrakt på, at hun er arkivleder med de pligter og det yderst beskedne honorar, der følger med. Det giver mere orden i geledderne og klarhed både indadtil og udadtil. Og Lis har allerede vist, at hun er god og kompetent til at styre sine tropper.

Udstilling på arkivet

Arkivets udstilling er for øjeblikket 3 plancher fra Fuglbjerggård.

Gravsten i de fire sogne i Solbjerg

I disse år gennemfotograferes de fleste kirkegårdes gravsten i Danmark. Billederne lægges på nettet, så slægtsforskere og andre interesserede nu også har denne mulighed for at finde oplysninger frem om deres familie. Det sted, man kan finde de fleste, har adressen www.findengrav.dk, hvor man kan taste den pågældende kirkegård ind, hvorefter man vælger et navn ud fra en alfabetisk liste. Men det er ikke alle, man kan finde ad den vej. I Solbjergområdet drejer det sig om kirkegårdene i Astrup, Hvilsted og Tulstrup. Søger man et gravsted på Tiset kirkegård, skal man til hjemmesiden: DIS-gravsten: www.gravsten.dis-danmark.dk , hvor man skal indtaste oplysninger i en formular for at finde personen og derefter klikke på navnet for at komme frem til gravstenen. Alle disse kirkegårde er blevet fotograferet i løbet af 2015 og 2016. Der kan også linkes fra arkivets hjemmeside under links.     https://egnsarkivetsolbjerg.dk/links/

Slægtsforskning (Arkiv.dk)

Dyrker du slægtsforskning eller arbejder en del med det, kunne du måske være os behjælpelig med at indskrive billeder i www.arkiv.dk . Det er sådan, at vi indscanner hele vores billedarkiv og herefter putter det på internettet. Inden da kontrollerer vi lige de oplysninger, vi har på personer og steder, sådan at vi er sikre på, at det er de rigtige oplysninger, der kommer ud på nettet. Der er også mange andre funktioner, som vi gerne vil have hjælp til.

Har du nu god tid her på de lange vinteraftener, så skulle du at gå ind på www.arkiv.dk og skrive ”Solbjerg” i ”søgefeltet”. Frem kommer for øjeblikket 3.402 resultater.
På resultatsiden, der er kommet frem. Klik på “Udvidet søgning” under logobilledet. I venstre side ved ”Arkiv” skriv ”sol” og klik på Solbjerg og Omegns….

Nu er du klar til at søge specifikt på ting, der interessere dig f.eks. Tulstrup, Niels Peters Kro, en bestemt person e.l. Det er ikke sikkert, at det giver resultat endnu, idet vi mangler at lægge ca. 4000-6000 billeder ind og endnu flere arkivalier.

Udgivelser

Du kan også kigge på vores hjemmeside på www.egnsarkivetsolbjerg.dk . Her kan du se hvilke udgivelser, vi har på arkivet af bøger og hæfter, åbningstider mm. På hjemmesiden er der også nogle gamle billeder, vi ikke kan finde ud af. De samme billeder ligger i Facebook gruppen ”Solbjerg i gamle dage”. Facebook-gruppen er en gruppe, hvor du kan lægge billeder ind og få andre i byen til at komme med deres bud på, hvem der skulle være på billedet.

Medlem af Støtteforeningen

Du kan blive medlem af “Støtteforeningen for Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv” og støtte arbejdet på arkivet.
Hæftet, der er udarbejdet i forbindelse med generalforsamlingen, får medlemmerne af Støtteforeningen gratis og bliver udleveret til medlemmerne ved kontingentindbetalingen. (50 kr. pr. enkeltperson og 80 kr. for en familie).
Ikke-medlemmer kan købe hæftet for 25 kr.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.